Sommerlejr i Hateg:
Jeg har set kærlighed

En hilsen fra Haley
Jeg vil starte med en hilsen fra Haley, som desværre ikke kunne være med os på lejren i år. Haley har de sidste syv år været koordinator for det amerikanske hold, som er med på lejren.

"Så mange vidunderlige minder! Jeg kan næsten høre, lugte og smage lejren, mens jeg skriver. Jeg kan høre børnene grine og lege i floden. De sjove lyde, en vandkamp giver.

Jeg kan se gården for mig fyldt med børn, som står i kø for at modtage deres farvede tørklæder. Se dem lave krea og håndværk. Venskaber. Minder!

Jeg kan mærke deres kram! Jeg kan smage sarmale (rumænsk fyldt kål) og varm te. Jeg kan mærke spændingen, når vi forbereder os på at lave rotationer eller gør klar den store samling sidst på dagen. Jeg kan se værelset ovenpå pakket med børn. Liv og vildskab! Og hvordan de sætter sig, mens du, Iulia, går op foran for at tage ordet. Jeg kan se på hver af deres ansigter, hvordan de elsker dig og respekterer dig. Jeg kan høre og mærke, at de klapper. En dag, hvis jeg får børn, vil jeg klappe sådan sammen med dem.

Jeg kunne blive ved og ved. Jeg tror ikke, jeg kan komme i tanke om noget sted, der rummer så mange vidunderlige minder som POT-lejre. Jeg har set kærlighed, Herrens trofasthed, glæde og tårer på dette sted.

Mine yndlingsminder om dig, Iulia, er, når du i et stille øjeblik, hvor vi er alene, fortæller os en af barnets historier. Deres lidelser og kampe og de vanskeligheder, de møder. Det minder om, hvor meget de har brug for vores kærlighed – og for Gud. Jeg elsker at se dem i dit ansigt. Hvordan du kender hvert enkelt barn og elsker dem med Herrens kærlighed."

Identitet i Kristus
Børnene var igen i år velsignet med en flok dedikerede frivillige fra Global Encounters i Usa. De var klar og forberedt over al forventning …som de plejer at være det.

I år har vi arbejdet med temaet ”Identitet i Kristus”:

• Jeg er tilgivet og løskøbt
• Jeg er retfærdiggjort i Kristi     retfærdighed
• Jeg er adopteret
• Jeg er elsket
• Jeg er en ny skabning
• Jeg er Kristi tjener
• Jeg er styrket af Hans Ånd

Hver af punkterne ovenfor var tema for en undervisning med bibellæsning og meditation, praktiske omsætning for den enkelte, spil der underbygger forståelsen, nøglepunkter som børnene kan huske, historier og små skuespil, hvor børn var involveret og små krea-aktiviteter.

Et dejligt 10-års jubilæum – under nye vilkår
I år var vores 11. år. Og 10. år med sommerlejr – vi sprang et enkelt år over pga. corona-situationen. Og på lejren kunne vi fejre fem deltagere/frivillige, som har været med alle 10 år.

Inflationen har også ramt hårdt i Rumænien, så meget er blevet dyrere. Til gengæld har vi sparet alle de penge, vi plejer at bruge på transport ud til lejren. Vi fik simpelthen doneret en Seat Alhambra – med 7 pladser. I den kunne vi transportere børn, teknisk udstyr, sportsudstyr og alt det andet, der var brugt for på lejren. Skønt, ikke at skulle forhandle priser for transporten! Vi har kun brugt penge på diesel – det er vi ret tilfredse med.

Sportsudstyr og udendørsspil fik vi også doneret. Vi skulle kun selv købe en plastikbold, en basketbold og en volleybold.

Hvert år på lejren har vi 25-30 teenagere på 14-15 år. De afslutter 8. klasse og skal til eksamen for at gå i 9. klasse. I år var deres eksamener planlagt i samme uge med lejren.

Normalt kan vi undgå det, men desværre ikke i år. Derfor havde vi ca. 20 færre deltagere end normalt. Og derfor blev i år det første, hvor vi ikke har haft en jævn fordeling blandt sociale klasser. Halvdelen af børnene var fra de laveste sociale lag – og med de værste levevilkår.

Corona skubber familier ud over kanten
En af pandemiens konsekvenser hos os er, at mange familier (hvis man overhovedet kan kalde dem det), som levede økonomisk og materielt helt ude på kanten, er bukket under. Resultatet er ødelagte hjem, at de har opgivet at holde børnene i skole og forældre, som forsøger at finde job i udlandet – men ofte uden andet resultat, end at de har brugt den sidste rest af penge på rejsen. Nogle af dem beder om vores hjælp til at kunne vende hjem. Resultatet er flere børn uden en pålidelig voksen i deres liv, angst, forvirring, depression, ensomhed – og også sult.

Vi var kun 73 børn i år. Men antallet fungerede godt i forhold til vores mål: At undervise dem med kærlighed, medfølelse og sikre, at de forstod budskabet; At hjælpe dem med at skabe minder – og prøve ting af, de ikke har prøvet derhjemme. Fx at smøre barbercreme på voksne eller smadre vandballoner på fremmede. Den slags er helt normalt og acceptabelt på lejren. Og det er små muligheder for at nedbryde barrierer og komme tættere på børnene.

Frivillige er en velsignelse!
Frivillige er en velsignelse, som Herren giver os hvert år. Jeg kender mange missionsprojekter og kirker, som ikke har de frivillige, de skal bruge, og må dreje nøglen om. Jeg er meget ydmyg over både antallet og karakteren af de frivillige, som arbejder sammen med os. Ca. halvdelen af dem har et personligt forhold til Jesus. De andre er med os for at få det. Det er ikke nemt at tage hånd om begge typer frivillige, og de fleste præster og talere i området har svært ved at henvende sig til dem begge, når de inviteres. Det kræver kreativitet, åbenhed og omtanke.

Jeg har også brug for at vokse i det. I hvordan jeg er sammen med børnene, med de frivillige og hvordan jeg samarbejder med myndighederne til gavn for vores børn og teenagere. Det har jeg ikke gjort så meget efter pandemi-årene. Bed gerne om, at jeg må få et fornyet fokus på ansvaret for at være den tjener, Gud ønsker, jeg skal være, og at vokse i den retning.

Børnenes sommerlejrperler
I samtalerne med børnene på lejren lærte jeg at være stille, ikke stille for mange spørgsmål og bare lade dem tale. Jeg er ikke en god lytter, men børn fik mig til at blive en bedre. Her har I nogle af børnenes perler:

Pavel, 11 år. Bor på et børnehjem: "Jeg vidste ikke, at jeg kunne blive glad to gange i mit liv!". Pavel var også med på lejren sidste år.
_
Mariuca, 7 år. Bor på et børnehjem. Hun spiste så meget, at jeg hele tiden var bange for, at hun skulle blive syg af det. Så sendte hendes socialrådgiveren mig et billede af hende for fire måneder siden. Hun var nærmest et skelet - og alvorligt underernæret. Hun ser godt ud nu, men er konstant bange for at sulte. Hun blev ved med at tilbyde at gøre bordene rent, bare for at kunne putte nogle flere rester i lommerne.

Alexia, 12 år. Datter af en meget rig og indflydelsesrig familie i Hateg. Alexia spurgte mig, mens hun var i gang med en meget flot tegning af dagens undervisning: “Tror du, at mine forældre også har brug for at kende Jesus? Jeg er sikker på, at de har alt, hvad de har brug for. De er glade, de har venner, og de er meget stærke mennesker!”

Sebastian, 15 år._En meget intelligent dreng. Han sukkede og fortalte mig: "Kun Gud ved, hvorfor jeg ikke har et familieliv som de fleste af jer! Men det er rart at kalde min plejemor for "mor"!"

David, 9 år. Bor i et hus med ét værelse sammen med 10 andre: Søskende, onkler, elskerinder, sin mor og en farmor, som altid er fuld. Lejren var første gang, han var uden for Hateg. David var konstant bekymret og følte sig fortabt på lejren. Det gik op for mig, at han simpelthen var afhængig af sit traumatiserende miljø. Han kunne slet ikke falde til, og hans eneste ord var: Tag mig hjem!

Det var vi nødt til at gøre. Og han så ud til på en eller anden måde at have fred der, selv om han hverken er værdsat eller ønsket. Og selv om han næppe vokser op og bliver en sund og afbalanceret voksen.

Næsten hvert år har vi et eller to børn i denne situation. Desværre bliver de sociale myndigheder sjældent involveret. I hvert fald ikke drastisk nok. Det er papirerne, der bestemmer. Hvis forældre eller en myndighedsperson har skrevet under på, at de vil tage sig af børnene, så er alt ok. Og er der slet ikke nogen, der kan underskrive papirerne, så er det som om børnene ikke eksisterer.

Build my life!
Sangen "Build my life" har lagt mig på hjerte efter sommerlejren:

Holy, there is no one like You
There is none beside You
Open up my eyes in wonder
Show me who You are and fill me
With Your heart and lead me
In Your love to those around me

Tak fordi, I betroede POT jeres donationer, for jeres bønner og jeres bestræbelser på at hjælpe os med at fortælle de gode nyheder! Vi opmuntres af Markus 16,20: ”Men de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med.”

I Kristus,
Iulia og Edi på vegne af POT Kids

Thi fra ham og ved ham og til ham er alle ting. Ham være ære til evig tid! Amen.
Rom. 11,36