Engang drank Ana Maria
Engang drank Ana Maria. Meget. Og for det meste var hun fuld. Så ofte har hun sagt til mig: "Jeg er for ung til at klare tre børn (- og imellemtiden er et barn mere ankommet...). Jeg kan bare ikke klare det!"
Jeg har ofte følt mig mismodig i mit arbejde med Ana Marias børn og familie. Som årene gik, blev alting blot værre og værre. Men de sidste to år har været helt anderledes!
Som I måske ved, arbejder vi med sociale og uddannelsesmæssige udfordringer, som kræver drastiske tiltag på mange områder: Uddannelse, sundhed, at tilvejebringe blot de mest basale ting som fx en seng at sove i, rådgivning, hjælp med ID og juridiske dokumenter, de har brug for, for at kunne fungere i samfundet, samarbejde med kirker eller kristne organisationer, for at hjælpe dem med at lære Gud at kende og meget mere.
I 2017 spurgte Ana Maria mig, om jeg kunne hjælpe hende med at gå i skole. Jeg var lidt chokeret - også fordi jeg havde svært ved at arbejde med hende. Jeg havde faktisk ikke lyst!
Så mange år havde vi hjulpet hendes familie, uden at hun tog et eneste skridt fremad... Og så pludselig vil hun gå i skole! __
Vores kerneopgave er at arbejde med børn. Men når man træder ind i et barns liv, må man også forholde sig til alt, som er omkring barnet. Ikke mindst mødre (- når der er en mor). Men vi har aldrig lagt strategier eller arbejdet med særlige programmer for mødre eller andre voksne.
Vi tog Ana Maria ind, og tre andre mødre fulgte efter. To af dem er spektakulære: Ana Maria og Romina. Romina har en smuk familie. Hendes to drenge klarer sig godt i skolen, og deres far forsørger dem. Romina har aldrig selv gået i skole.
POT betaler transporten til Calan, hvor vores program, The Second Chance, foregår. Indimellem er der afleveringer eller projekter, og teenagere fra gymnasiet I Hateg er tilknyttet som frivillige og hjælper dem med det.
Livet er svært. Men Ana Maria har betydning. Hun har værdi! Det tog mig for lang tid at opdage hendes hjerte.
Det gør mig så glad igen at opdage det uforventede i Gud!
/Iulia og POT
Af Iulia Cociuba. Oversættelse: Bruno Langdahl