Med PC'ere til Rumænien

Lilian og Martin Sønderby fortæller om deres rejse til Rumænien, hvor de blandt meget andet bragte over 40 PC'ere med sig.

Søndag den 12. april kl. 6.00 kørte vi fra Videbæk med kurs mod Rumænien via Tyskland, Østrig, og Ungarn. Med i bilen havde vi bl.a. 42 computer og to printere. Computerne var fra folkeskolen i Videbæk. Skærme, tastatur, mus mm., har vi fået fra venner samt nogle genbrugsbutikker. Per Boelskifte fra Aabenraa har gennemgået alle computere og installeret Windows 7 på dem.

Tirsdag ved 18-tiden ankom vi til Hateg – med lidt problemer med både bilen og maven undervejs. Her skulle vi besøge Edi og Iulia, som støttes af BBS og driver et arbejde blandt udsatte børn. Edi kom hjem lidt efter os. Han havde været hos lægen (måske med influenza) og havde fået at vide, at han skulle blive hjemme resten af ugen.

21 computere, en dobbeltseng, en trædrejebænk, en flishugger, to printere, en tagboks, bolde, tandbørster og meget andet blev læsset af.

Den dreng, jeg kender, som bliver slået mest

Iulia fortalte os om Roberto Curelar, som er 13 år. Han går i skole men er ved at gå 5. klasse om. Roberto har 6-8 søskende (hans mor er ikke sikker). Der har aldrig været en far tilstede i hans liv. For ca. fire år siden nægtede hans mor at acceptere ham, medmindre han kom hjem med penge, og hun slog ham meget hårdt. Han flyttede til sine bedsteforældre. De tog imod ham men bad ham også om at arbejde og ikke gå for meget i skole.

Bedsteforældrene er acceptable folk, når de ikke drikker - men det gør de ofte. På det sidste er Roberto også blevet slået af sine bedsteforældre. Lige nu bor han hos sin 17-årige kusine, der har en baby. De bor i en lejlighed, som er hendes kærestes. Iulia tvivler på, at Roberto bliver accepteret ret længe, medmindre de ser nogle fordele af det. Hun har besluttet sig for, at hun vil hjælpe dem med ting til babyen, så længe de accepterer, at Roberto bor der. Edi har monteret en seng til Roberto i lejligheden.

Iulia beskriver Roberto, som ”den dreng, jeg kender, som bliver slået mest”. De fleste af børnene, Edi og Iulia arbejder med, er uønskede. De bliver slået indimellem. Men Roberto blev slået konstant. Engang var han på hospitalet for det. Omkring påske i år fandt Iulia Roberto i færd med at lede efter mad i skraldespanden.

Hos Cornel

Næste dag kørte vi fra Iulia og Edi mod Batesti (Faget) for at møde Ana og Emerich Cornel. Cornel fordeler store mængder af den nødhjælp, BBS bringer til Rumænien – til dem, der har særligt behov. Ved ankomsten blev vi inviteret til middag (som de har for vane). Derefter tømte vi bil og trailer for 21 computere, bleer til voksne, en dobbeltseng, hospitalsudstyr mm. Cornel fortalte, at de kan bruge flere stole.

Familien Cornel kommer til Danmark sidst i juni, da deres datter Estera, som bor i Aarhus, skal vies.

Vucova og Timisoara

Torsdag  stod den på slentretur i Timisoara i dejlig varme. Ved 18-tiden var der 26 grader.

Fredag besøgte vi Karla og Ludovic i Vucova. Karla driver lægepraksis og Ludovic er præst i den lutherske kirke i byen. Ludovic kom ud og tog imod os, og Karla stod med børnene Andrei og Kristina i hænderne indenfor og bød os et ”Velkommen!”.

Lørdag besøgte vi Vinga hos Valis forældre. Vali er præst i Timisoara og en ven af BBS. Her besøgte vi et handicaphjem for 28 voksne indrettet i et tidligere børnehjem, som nogle amerikanere har bygget. De mangler tøj til beboerne. Valis far Nelo arbejder der ca. fire timer om dagen.

Søndag var vi til Gudstjeneste i Betania, hvor Vali er præst. Kirken havde besøg af en hollandsk  gruppe, som sang et par sange. Gruppen havde også besøgt Den Kristne Friskole i Timisoara. Efter gudstjenesten kørte vi hjemad mod Danmark.

Tirsdag den 21. april omkring 17.45 ankom vi til Aabenraa hos Estrid og Mads Sjælland, hvor bilen og traileren skulle afleveres. Estrid og Mads inviterede på en dejlig dansk middag. Efter en god snak gik turen mod Videbæk. Kl. 21.30 var vi helt hjemme og kunne se tilbage på en velsignet og vellykket tur uden uheld.

Af Lilian og Martin Sønderby