Lene og Anders skal til Rumænien

I efteråret 2014 rykker Lene, Anders og deres to børn, Karla på fem og Mikael på to, teltpælene op for at bo i Rumænien i en fireugers periode.

I efteråret 2014 rykker Lene, Anders og deres to børn, Karla på fem og Mikael på to, teltpælene op for at bo i Rumænien i en fireugers periode. Jeg har spurgt dem, hvad der skal ske, og hvilke tanker, de gør sig om deres ophold.

I bor i en dejlig by omgivet af gode mennesker. Hvorfor vil I til Rumænien efter?

Anders: Vi har længe haft lyst til at prøve at bo i Rumænien. Nu opstod der en lille mulighed for at prøve det af, så det blev vi hurtigt enige om at udnytte.

Lene: Som familie kan vi godt lide at tage på eventyr. Vi kan godt lide Rumænien og de mennesker, vi har lært at kende der.

Hvordan er Rumænien kommet til at betyde så meget for jer? Hvad er det for nogle oplevelser og mennesker, der har sat sig spor?

Anders: Jeg tabte mit hjerte til Rumænien da jeg var 12 år gammel. Det er svært at forklare, hvorfor det lige blev Rumænien, men det startede med nogle lysbilleder og fortællinger fra min far og Mads Sjælland.

Lene: Anders introducerede mig for Rumænien. Vi kørte ned med nødhjælp. Der mødte jeg Stefan (Moisuc) og hans familie og blev betaget af deres varme humor, deres gæstfrihed og deres store passion for at hjælpe andre mennesker, og at fortælle dem om Jesus.

Alt det mødte jeg igen hos Edi, Iulia Flavia og Tinel (BBS' samar-bejdspartnere i Hateg). Jeg tænker, at det vil jeg gerne være en del af.

I har to børn på to og fem år. Hvad forventer I, at de får ud af jeres ophold i Rumænien?

Lene: Jeg forstiller mig at vi som familie kan få rigtig meget tid sammen. Og som Karla siger, så er der varmt i Rumænien!

Hvad er det for en tur, I skal på? Er I turister? Udstationerede? Nødhjælpsarbejdere?
Anders: Det har jeg ikke tænkt så meget over. At kalde det udstationering eller nødhjælpsarbejdere er vist at tage munden for fuld. Vi er bare en familie som tager til Rumænien i et stykke tid.

Lene: Ja, vi har ikke rigtig planlagt noget specielt, egentlig glæder vi os bare til alt være i Rumænien i en længere periode.

Anders: De sidste mange gange jeg har været i Rumænien har jeg haft travlt. Og næsten hver gang har jeg haft lyst til at blive lidt længere. Det bliver rart at have god tid.

Ved I, hvor og hvordan I skal bo? Og hvad skal der ske?

Anders: Vi regner med at bo et sted omkring Hateg. Måske kan vi bo hos Edi og Iulia. Vi har endnu ikke planlagt noget konkret, men jeg håber, at jeg kan få lov til at hænge lidt ud med børnene som Edi og Iulia arbejder med og spille noget fodbold.

Lene: Jeg satser på, at jeg kan komme med Flavia i skole et par dage og blive inspireret som lærer. Desuden kunne det være sjovt, hvis vi som familie kunne være lidt med i Pot´s arbejde (Pot er BBS' samarbejdsorganisation i Hateg).

Hvad glæder I jer mest til? - Hvad håber I mest at få med hjem?

Karla: At møde Christa (Edi og Iulias datter på 12 år).

Mikael: Spille fodbold.

Lene: Jeg glæder mig til at få et afbræk fra hverdagen i Danmark og tage på eventyr sammen med min lille familie.

Anders: Jeg glæder mig til at have tid til at hænge ud sammen med vores venner.

Til sidst: I planlægger, at I skal af sted i fire uger. Kan vi være sikre på, at I kommer hjem igen?

Anders: Vi kommer i hvert fald lige hjem og vender. Vi skal jo trods alt have solgt vores hus osv.

Lene: Ja, vi kommer helt sikkert hjem, men vi er også ret sikre på, at vi skal af sted igen.

Af Bruno Langdahl