Jule- og nytårshilsen 2016

Jule- og nytårshilsen og beretning fra Estrid og Mads' rejse med julepakker til Rumænien.

I skrivende stund er det kun et par dage siden vi er kommet hjem fra vores ”juletur” til Rumænien. Endnu en gang oplever vi, hvor vanskeligt det er at få sjælen med hjem. Selvom vi nu gennem mere end 25 år har aflagt et utal af besøg hos vore kontakter i Rumænien, så er det stadig vanskeligt at blive færdig med de mange indtryk, man får med sig hjem.

I mine forsøg på at få styr på det hele, er der et indtryk, der har sat sig fast, og som dukker op igen og igen:

Vi besøger nogle fattige hjem i en landsby nogle få kilo-meter fra Faget. Det er præsten fra den stedlige pinse-kirke der guider os. Vi standser ved resterne af et hus, som for kort tid siden har været et hjem for en familie.

Præsten har fået betroet nøglen og inviterer os inden-for i det lille hus med kun to rum.

I stuen /soverummet er der store huller I vægen. Tøjet, såvel brugbart som ubrugbart, ligger i et kaotisk roderi på gulvet og i sengen.

Præsten fortæller, at her har der boet en familie med fire børn. Moderen havde forladt hjemmet og faderen var alene tilbage med børnene. Trods det, at han er arbejdsløs, gør han sit bedste for at skaffe det daglige brød til ham selv og børnene.

I august måned river en storm taget af huset. Han for-søger at dække huset med plastik og fastholde det med rafter; men da vinterkulden sætter ind, opgiver han kampen. Børnene flytter til deres mor, og selv rejser han til et land i Vesteuropa i håb om at finde et arbejde og tjene penge, sådan at han en dag kan vende tilbage og genopbygge hus og hjem.

Denne beretning er ikke enestående. Der findes i tu-sindvis af familier i Rumænien, der har en tragisk historie bag sig, og hvor familien går i stykker eller bliver opløst. Den ene af ægtefællerne (eller begge to) rejser til et vesteuropæisk land med det formål at tjene penge.

Vi ved det alt for godt, at mange – måske de fleste –  ender som tiggere, overnatter på en trappesten eller i en park i en eller anden af Vesteuropas storbyer.

Da vi står ude på vejen igen, går det op for mig, at den nærmeste nabo er en rig mand. Husets størrelse og udseende signalerer, at her bor der en velbeslået herre.

Mine tanker indfanges af den bibelske beretning om den rige mand og Lazarus (Lukas kap. 16):

”Der var en rig mand, som klædte sig i purpur og fint linned og hver dag levede i fest og pragt. Men en fattig mand ved navn Lazarus lå ved hans port, fuld af sår, og ønskede kun at spise sig mæt i det, der faldt fra den riges bord, og hun-dene kom tilmed og slikkede hans sår.”

Jeg skal ikke forsøge på, at trække flere paralleller til den bibelske beretning om den rige mand og Lazarus; men for mig blev denne visuelle oplevelse en prædiken om, hvordan rigdom og overflod kan lukke hjertet for andres nød. En sag som apostelen Johannes også advarer om i 1. Joh. 3.16:

”Den, der har jordisk gods og ser sin broder lide nød, men lukker sit hjerte for ham – hvorledes kan Guds kærlighed blive i ham?”

Julegaverne

Det egentlige formålet med vores julebesøg er, at brin-ge en opmuntring til fattige hjem; men som så ofte før oplever vi, at opmuntringen ikke er ensidig; men at vi modtager mere end vi giver.

Det varmer os og gør os glade, når en mand trækker os med rundt i huset og peger på vinduer og døre, som vi har sendt fra Danmark, eller når en mor til 10 børn og med en syg mand viser os en stor industri- symaskine, der også er en gave fra Danmark, og som nu er med til at give familien det daglige brød.

At der stadig er brug for hjælp får vi også bekræftet.

Vi besøger en familie, der har bygget et nyt hus af tidli-gere brugte teglsten. Manden spørger efter vinduer, og jeg opdager, at vinduerne i huset er i en meget dårlig tilstand, stablet op på løse mursten og kilet fast. Med glæde kan jeg bekræfte at den 14. januar 2017 læsser vi en lastbil hvor der vil være gode brugte termovinduer i lasten (blandt andet fra LM’s lejr ”Solbakken”. der har fået nye vinduer).

Hos en stor familie, der er ved at flytte ind i et nybygget hus, hvor kirken havde hjulpet med såvel arbejds-kraft som økonomi, bliver vi spurgt om vi kan hjælpe med senge. Også her kunne vi med glæde svare, at der kommer senge med lastbilen i januar (fra LM’s lejr og kursuscenter i Virksund, der har fået ca. 20 senge).

Vores gode ven og samarbejdspartner gennem 25 år, ”ildsjælen” Emerich Cornel guidede os gennem tre dage hvor vi tilbagelagde ca. 350 km og foretog ca. 30 fami-liebesøg.

Her et glimt fra et hjem hvor der er afleveret børne-pakke og voksenpakke. Børnepakken var den mest spændende, da ingen vidste hvad den indeholdt. Det var en gave fra børn i Danmark.

Voksenpakken bestod hovedsageligt af hvedemel, majs-mel, sukker, ris og madolie (indkøbt i Rumænien).

Fra tidligere år vidste vi, at vinterfodtøj er en særdeles kærkommen gave; men at vi ikke nåede særlig langt med det fodtøj vi havde, før det var sluppet op.

I år blev der gjort en ekstra indsats for at indsamle godt brugt vinterfodtøj, især til børn. Også her kan vi med glæde konstatere at fodtøjet slog til. Vi har desværre ikke talt hvor mange børn (og voksne), der har fået fodtøj; men et godt og kvalificeret gæt ligger mellem 200 og 300 børn, nok nærmest på 300.

Da vi rejste hjem, var der stadig et par store flyttekas-ser med vinterfodtøj i behold. Fodtøj som Emerich kan dele ud af til nogle af hjemmene, som vi ikke nåede at besøge i vores afmålte tid.

En mor er sammen med sine børn gået på opdagelse i en af de store sko-kasser.

Også et godt brugt stykke legetøj kan gøre lykke.

Igen i år blev der mange varme hilsner, omfavnelser og kindkys som vi blev bedt om at bringe videre til venner-ne i Danmark. Det gør vi med glæde (dog ikke kindkys-sene da vi ikke rigtig har nogen tradition for det i vore sammenhænge).

Sammen med denne tak fra vore venner i Rumænien vil vi også gerne fra BBS sige en stor og varm tak til alle jer, der under en eller anden form, har støttet og op-muntret os i året der er gået.

Vi ønsker jer alle en velsignet julefest og et godt Nytår.

”Kom, Jesus!, vær vor hyttegæst
hold selv i os din julefest
da skal med Davids harpeklang
dig takke højt vor nytårssang!”

Med hjertelig hilsen fra Estrid og Mads Sjælland

Af Mads Sjælland