Glimt fra årets gang i BBS

Mange af jer var jo heldigvis med på BBS’ årsmøde i Toftlund. Men de af jer, som ikke var, vil vi ikke snyde for et lille tilbageblik på 2017. Derfor bringer vi her et udsnit af Anders Bruun Rasmussens årsberetning.

Velkommen til jer alle!

Efter sidste års generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig således, at jeg blev formand. Det betyder, at jeg i dag skal holde min første formandsberetning i BBS.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt nervøs. Især fordi min gode ven Bruno ofte minder mig om, at Mads har holdt nogle helt fantastiske formandsberetninger til vores generalforsamlinger. ” Jeg tror faktisk, der er mange, som kun kommer for at høre Mads fortælle”, siger han. Så hvis der er nogen af jer, der kun er kommet her i dag for at høre Mads holde formandsberetning, ja, så beklager jeg mange gange…

Og til dig Mads: 1.000 tak for din mangeårige indsats for BBS, og tak fordi du har mod på fortsat at være med.

Dem af jer, som kender mig bedst, ved, at jeg kan være en smule rastløs, og en gang imellem har jeg ærligt talt syntes, at rejsen i BBS gik lidt langsomt. For mig har det dog været en fantastisk læring at opleve, hvordan vi i BBS tager det lange seje træk. Den udholdenhed, som BBS og vores venner har udvist de sidste 26 år, gør mig meget ydmyg, og det er en arv, som jeg er glad for at have med mig i vores arbejde i bestyrelsen.

Så når vi i dag står her til vores årsmøde, er det altså på et fundament af mange, mange års erfaringer og oplevelser blandt vores venner i Rumænien. Det er et solidt fundament – og et fundament, der vidner om, at Gud er trofast, og at vi gang på gang får lov til at bære med i de projekter, som Gud har sat os i. Det er også et fundament, som gør, at jeg har mod på at bygge lidt på i det arbejde, vi gør i BBS.

Jeg drømmer nemlig om et BBS, som er endnu mere levende, end den forening vi kender i dag. Helt konkret drømmer jeg om, at BBS kan være en forening, hvor man kan få lov til at være med i et arbejde, uden at man nødvendigvis behøver at være en del af bestyrelsen. Og uden at man tidligere har være medlem af bestyrelsen.

Lager og læsning af lastbil

I Videbæk lejer BBS ca. 25 % af et lagerlokale i udkanten af byen. Det lejer vi af verdens måske flinkeste udlejer. For jeg har ikke besøgt lageret endnu, uden at det har været mere end proppet med gode sager. Og hver gang siger Martin: ”Ja, jeg har snakket med ham, der ejer hallen, men han vil ikke have betaling for mere”. Nu har han, så vidt jeg ved, solgt hallen, og så må vi se, hvor flink den nye ejer er.

Hvis vi kort skal ridse op, hvor meget vi sender afsted, så blev det i 2017 til ca. 45 tons nødhjælp. Hvis man er mere til kubik, så svarer det til knap 300 m3 nødhjælp.

Vucuva

Vi har stoppet vores support til kirken i Vucuva. Mange af jer kender Karla og Ludovic, som BBS har støttet i mange år - bl.a. med lægeklinik, hjælp til kirkebygning og løbende driftsomkostninger. Nu er familien flyttet til Nadlac, og behovet for drifts-support er derfor ikke nødvendigt mere. Det er på mange måder trist, at det er sådan det er gået, men det er også noget, vi i bestyrelsen har haft på fornemmelsen kunne ske på et tidspunkt. Selv om familien er flyttet til Nadlac, så har vi forstået at Ludovic stadig vil betjene kirken i Vucuva. 

Faget

I forlængelse af lastbil-læsning er det naturligt at tage turen til Faget, hvor vores gode ven Emerich Cornel holder til. Som sagt har vi i år sendt tre lastbil-fulde afsted. Dem modtager Cornel, og fra hans hjem i Faget fordeler han hjælpen ud over et meget stort område i Rumænien. Vi håber, at han har kræfter og mod på at forsætte sit store arbejde i en årrække endnu.

Hateg

Fra Faget tager vi turen til Hateg, hvor vi igennem nogle år har samarbejdet med Edi og Iulia og deres organisation ”POT”. Dem af jer, der var med til generalforsamlingen i Horsens for et par år siden, kan måske huske, vi havde besøg af netop Edi og Iulia. Samarbejdet – om skolearbejdet, det sociale arbejde og den årlige sommerlejr – er fortsat rigtigt godt og levende.

Botosani

Et af de sidste punkter i min beretning bliver om Botosani. Det vil blive ganske kort, for i dag er vi så heldige at vi har besøg af nogen, der kan fortælle meget bedre end jeg, hvad der er sket i og omkring Botosani det sidste år.

Det, jeg vil fortælle, er, at bestyrelsen for næsten præcis et år siden var en tur i Botosani. Den gang troede vi, at BBS skulle til at lave nyt fyr-skur og varmeanlæg på børnehjemmet. Det blev ikke til noget, men i stedet er vi gået ind i andre spændende projekter. Vi støtter børnehjemmet med en assistent for at frigøre kræfter hos Christi. Vi støtter et projekt, der handler om at tilbyde unge dygtige mennesker i oplandet omkring Botosani en mulighed for at gå i highschool. Og det projekt har også betydet, at vi har besluttet at støtte Børnehjemmet ift. en ny bygning, som kan være base for de her unge piger.

Jeg synes, det er rigtigt at sige, at BBS er en levende og meget spændende forening. Der er forandringer i BBS. Gamle projekter er ikke mere, nye skyder frem. Der er muligheder for at putte flere grene på det træ, som BBS er.

Et par tanker, jeg har lyst til at kaste op i luften, er:

- Kan BBS sende volontører til Rumænien?

- Skal vi ikke have en ekstra dag i løbet af året, hvor venner af BBS kan mødes?

- Skal vi have et visionsudvalg?

Tak fordi I har lyttet til mig. Og tak til bestyrelsen for et rigtig godt samarbejde i det forgangne år.

Af Anders Bruun Rasmussen