Første besøg gjorde indtryk

I påsken var Gerda og Åge med på BBS-rejsen til børnehjemmet Casa Ioana. Turen var deres første besøg i Rumænien. Og mødet med børnene på Casa Ioana gjorde stort indtryk.

Vores søn Bruno fik mig overtalt til at hjælpe med at læsse lastbil til Rumænien for nogle år siden, og siden har jeg hjulpet Martin Sønderby lidt med lageret i Videbæk. 

Gerda og jeg har deltaget i årsmøderne og fulgt lidt med i BBS´s arbejde, men vi havde aldrig været i Rumænien. Vi havde hørt noget om Casa Ioana og noget af det andet arbejde, BBS støtter. 

Da der så kunne blive plads på en tur til børnehjemmet, sagde vi ja tak til at komme med.

Vi fløj fra Billund lørdag den 1. april om morgenen og landede i Iasi ved
middagstid, hvorfra vi blev trans-porteret til Botosani i minibusser. Vi blev indkvarteret i den nye bygning på børnehjemmet, medens andre fra
gruppen blev indkvarteret på et nærliggende hotel. 

Vi var ikke meget mere end indenfor døren på Casa Ioana, før en af drengene, Gigi, bød os på kaffe. Og da vi alle var blevet bænket i børnenes spisestue, fik vi suppe.

Herefter foregik samværet og måltider mest i den nye bygning, hvor vi var sammen med børnene og senere også med grupper fra Østrig og Tysk-land.

Det samvær med børnene og Cristi og det øvrige personale gjorde indtryk på os. Børnene virkede frie og glade, og vi hyggede os sammen med dem, selv om kommunikationen kunne være lidt besværlig, og Google ind imellem måtte tages til hjælp.

Om søndagen var vi sammen til gudstjeneste. Det var godt at være
sammen om. Trods fremmedsprog fornemmer vi jo enheden i Kristus. Vi
blev præsenteret for menigheden. Lars sagde et par ord til menigheden, og vi sang på hvert vort sprog ”O, store Gud”.

Vi var med ude hos nogle meget fattige romafamilier med nogle
hjælpepakker. Vi kunne ikke være i tvivl om, at al hjælp var til gavn. Men
jeg kan ikke lade være at tænke på, om de ikke blev mere udstillet for os, end det var rimeligt. Der var noget håbløst over det. Det er så vanskeligt
at se, hvordan deres situation kan vendes.

Det var godt at få ansigter på nogle af de navne, vi har hørt om. Bare Cristi kan blive ved at holde til alle de bolde i luften. 

Vi var glade for at være med. Også selv om turen blev lidt længere end planlagt på grund af den usæd-vanlige mængde sne, der lukkede os inde, så vi først kunne rejse hjem langfredag.