En kontrastfyldt sommer

I sommeren 2017 var familien Sønderby og familien Braüner på en tur til Rumænien. Nærmere bestemt i Plopi nær den lidt større by, Hateg. Som mange af jer ved, er det i Plopi, Edi og Iulia bor. Familien Sønderby kørte turen derned i bil mens familien Braüner valgte at flyve med wizzair, som BBS også benyttede tidligere på året, da turen gik til Botosani. 

Alt er anderledes i Rumænien

Turen, der nu skulle køres, skulle ifølge GPS tage ca. tre  timer. En flot tur på Rumænske veje. 

På køreturen kom jeg til at tænke på mine svigerforældres beretning om, hvordan vejenes tilstand mildest talt var elendige for ca. 15 år siden. De fortalte, at store huller i vejene ofte gjorde, at man var nødsaget til konstant at holde hastigheden nede. Nu til dags er mange af vejene betydeligt bedre - ikke som danske veje -  men dog fornuftige og helt farbare. 

Selvom det er et forholdsvis lille stræk at køre fra Cluj til Plopi, så er det en tur, hvor man får lov til at se lidt af hvert. Cluj er en storby med masser af trafik og mange veje at holde styr på. Store bygninger, hvor nogle er af ældre dato, mens andre er nye og mere prangende. Når man kommer lidt væk fra storbyen er det mere de typiske ydmyge rumænske landsbyer, som præger billedet. 

Der var hestevogne, som naturligt fylder i trafikken. Børns leg på gaderne. Man kunne se, hvordan de morede sig trods deres pjaltede tøj og beskidte ansigter. Turen gav også udkig over de åbne vidder, hvor man kunne se så langt øjet rakte – og var man heldig kunne man se bjerge langt ude i det fjerne.

Omsider nåede vi frem til Plopi, hvor et hyggeligt træhus og en uges ferie ventede på os.

Vali og Genie mødte os nogle dage dernede, hvor de viste os lidt rundt i området. Vi drog på en bjergtur med en betagende naturoplevelse og med en ubehagelige følelse af, at bjørnene fulgte os på vej... I hvert fald blev vores blikke ofte forstyrret og tvunget til at kigge efter lyden af noget ”stort” inde i buskadset. 

Turene med Vali og Genie bød også på slotsbesøg, en tur til Deva gennem et sigøjnerkvarter med de velkendte prydende spir på hustagene. Desuden var vi en tur forbi den lejr, hvor POT holder sin årlige sommerlejr som BBS støtter.

Iulia tog os også rundt til nogle af de fattige, hun har kontakt til i området. 

Vi var ude ved en enlig mor til seks børn. En familie som Iulia mødte gennem sommerlejren, hvor to af de seks børn var med. Iulia fortalte, at da hun skulle sende de to børn hjem, så viste det sig, at de ikke havde et hjem at komme hjem til. Familien boede i en skov uden tag over hovedet. Iulia og Edi gav sig straks i kast med at hjælpe familien.

Nu bor de i et hus, som ikke er prangende, men det er sat godt i stand, så familien nu kan leve sammen i trygge rammer. Fantastisk!

Vi oplever, at Iulia og Edi ikke kun arbejder for at give de fattige materielle ting. Men de arbejder i ligeså høj grad meget at opbygge og bevare familier. Det gør de bl.a. ved at få lavet dåbsattester; lægetjek; finde arbejde til dem, der kan; få børnene i skole og i det hele taget hjælpe dem med at blive integreret i samfundet.

Rumænien er på mange måder kontrasternes land. Der er velhavende og materielt rige mennesker, og der er folk, der ikke ejer noget som helst. Der er storbyer med store indkøbscentre og flotte bygninger samt små landsbyer med faldefærdige huse. 

Der er utallige ulykkelige skæbner, men heldigvis er der hjælpende hænder, som giver noget glæde, opmuntring og tryghed tilbage. 

Det er ikke sidste gang vi har været i Rumænien!

Af Keld Braüner