BBS holdt fest i fængslet

Den 15. marts 2014 afholdt BBS generalforsamling af den mere usædvanlige slags.

Mere end 60 af BBS’ venner havde fundet vej til FÆNGSLET i Horsens. I Snedkeriet, hvor de indsatte tidligere har lavet borde og stole til mange danske skoler og kommunale institutioner, dryppede folk fra nær og fjern langsomt ind. 

 

Mads gør Rumænien nærværende

Efter kaffen og en indledning var det tid til, at Mads Sjælland skulle aflægge sin formandsberetning.

 

”Formandens beretning, drøftelse og godkendelse” lyder ikke som overskriften på en samling af fængende historier, der trækker Rumænien helt tæt på og giver et nært møde med fjerne venner.  Men sådan var det.

 

Inden vi var færdige, havde Mads bragt os til Botosani i det nordøstlige hjørne, Hateg, Faget, Timisoara og Vucova i vest og Oltenia i syd.

 

Stefan i Botosani

I Botosani bor præsten Stefan Moisuc, som BBS har støttet gennem 22 år. Stefan betjener fire kirker, som han alle har været med til at bygge, i et af Rumæniens fattigste områder. BBS hjælper med løn og livsfornødenheder til Stefan, og julepakker til kirkernes familier.

 

Mads og hans hustru Estrid var i påsken på besøg hos Stefan, hvor de bragte pakker til og besøgte familierne i Stefans kirker. Det blev til besøg i mere end 30 hjem. Ofte med tid til at sidde ned. Få en lille snak. Og bede en bøn om Guds velsignelse og fred over hjemmet. Det blev til besøg i kirkerne i Alba og Pormala, som BBS har været med til at finansiere.

 

På rundturen spurgte en landmand, som kommer i en af Stefans kirker, om hjælpe til at finde en malkemaskine, da nye EU-regler betyder, at konsummælk skal malkes med maskine. Det er lykkedes, og i oktober tog Jens Åge Nielsen og Mads ned og installerede den.

 

Noget af det, der står næst for i Botosani, er installation af et varmeanlæg hos Stefan – og bygning af endnu en kirke i området.

 

”Jeg kan!”-organisationen i Hateg

Fra Botosani går turen vestpå til Hateg, hvor Edi, Iulia og datteren Christa sammen med Flavia og Tinel tænder lys for børnene i Hategs slum. Det sker gennem børnearbejde, lektiehjælp og store sommerlejre, hvor rige og fattige børn fra Hateg knytter bånd og får oplevelser for livet – og et glimt af Himlen.

 

Børnene bliver også hjulpet med livsfornødenheder som et sted at bo, en seng at sove i, elektrisk lys, gas til madlavning og brænde til opvarmning. Mads fortæller om en familie i roma-kvarteret, hvor bedstemoren, som er enke, lever sammen med fem børn.  Da der er blevet lukket for strømmen og gassen, er der hverken lys eller gas til madlavning. Derfor vil myndighederne gribe ind og vil tvangsfjerne børnene fra hjemmet.

 

Børnene får lov til at blive boende, fordi en gruppe unge fra organisationen sammen med Edi får ordnet huset. Taget bliver tættet, og der bliver sat termovinduer i huset. Vægge og lofter bliver repareret og malet. BBS leverer en isoleret yderdør og  køjesenge.

 

BBS støtter også Adi og Marius, som er de første af børnene fra Hategs slumområde, der har taget springet til High School’en i Hunedoara. BBS hjælper drengene med transportudgifter. Forhåbentlig kan de vise vejen for flere børn i deres område.

 

Endelig støtter BBS en madpakkeordning – de fattigste børn i området får hjælp til en daglig skolesandwich. Mads introducerer os for flere af disse børn. En af dem er Cristina.

 

Cristina går i 5. klasse. Hun bor i slummen med sine forældrene og har 2 søskende. Faderen sidder  i fængsel det meste af tiden for rufferi. Moderen arbejder som gadefejer. Cristina ligger lidt over gennemsnittet i skolen. Sandwichen betyder, at hendes mor sender hende i skole hver dag. Tidligere blev Cristina undertiden holdt hjemme for  at babysitte hendes søster.

 

Cornel i Faget

Fra Hateg går turen til Faget og Emerich Cornel. Cornel er nok BBS’ ældste kontakt – det er 24 år siden første besøg. Cornel har otte børn, som alle nu er voksne og rejst hjemmefra.

 

Der bliver fragtet tonsvis af nødhjælp fra BBS’ lager i Videbæk til Emerich Cornel og herfra videre til alle dele af Rumænien. Gennem en god kontakt til en hjælpemiddelcentral har vi kunnet bidrage med hospitals- og handikapudstyr. Tusindvis af hjem i Rumænien har i årenes løb fået hjælp til gamle, syge og handikappede mennesker. Faget er også uddelingscentral for BBS’ julepakker.

 

Mads læste en hilsen op fra familien Cornel. I brevet fortæller familien, at ”når I sender tøj eller sko, så kører Cornel ud til flere områder i landet for at finde de mennesker, som har mest brug for det. Tæpperne var meget velkomme og flere var meget taknemlige for dem fordi de holder varmen.” Brevet sluttes af med de følgende linjer:

 

”Vi er meget taknemlige og vore hjerter er berørt når vi tænker på jeres hjælp og støtte til de fattige i Rumænien. I har hjulpet mange mennesker i Rumænien i næsten 25 år. Vi ønsker at fortsætte vores samarbejde med jer så længe som muligt. Vi siger tak og vi beder Gud om at velsigne jer.”

 

Timisoara, Oltenia og Vucova

Rundrejsen sluttede i Timisoara med besøg hos vennerne der, som bl.a. arbejder med menighedsopbygning i Oltenia i det sydlige Rumænien. Oltenia var også målet for BBS’ julepakker.

 

Herfra tog vi et smut til Vucova, hvor Carla og Ludovic bor. Ludovic er præst i byen, og Carla er læge og har en konsultation. Lægeklinikken er lavet af folk i Danmark, og BBS har også hjulpet med et varmeanlæg til kirken og deres hus. Endelig betaler BBS for driften af en vandboring, som forsyner de lokale med landsbyens bedste drikkevand.

 

Et år med liv og gode venner

Mads’ beretning tegner et billede af 2013 som et begivenhedsrigt år for BBS, hvor nye døre har åbnet sig. Det var også billedet, da Martin Sønderby præsenterede os for årets regnskab. Der kommer nye støtter og venner af BBS til!

 

Flere af BBS’ venner og kontakter i Rumænien havde sendt hilsner til BBS’ generalforsamling. Du kan se uddrag af dem andre steder i dette nyhedsbrev.

 

Smørrebrød og rundvisning i fængslet

Efter generalforsamlingen var der tid til at besøge celler og andre dele af det gamle statsfængsel i Horsens. Herefter blev dagen sluttet af med smørrebrød og en afsluttende andagt, inden BBS-vennerne igen tog hver til sit - med en god smag af Rumænien i kroppen.

 

Af Bruno Langdahl