Årets sommerlejr i Hateg:
Iulia fortæller!

Rapportage fra årets POT-sommerlejr.

10.30 - 3. juli
Jeg er på lejren. Jeg har lige åbnet min bærbare computer for at følge op på lejrbudgettet. Men jeg falder lidt hen i tanker. Grupper på 13-15 børn. De rykker rundt fra den ene aktivitet til den næste. Der er fem aktivitetsstationer hver morgen. Hver af dem har en historie om et løfte fra Gud. Jeg har en følelse af fred, en følelse af at høre til. Det er her, jeg bør være! Det er her, børn skal være! Jeg er ikke i tvivl.

22.30 - 3. juli
Edi, min mand er lige kommet tilbage til lejren, efter at han fulgt med, da en pige fra lejren blev hentet i ambulance. Vi har fred!

Lang historie kort! Pigen, jeg vil kalde hende Laru, er 15 år gammel og kommer fra et ødelagt hjem. De er fem piger og en enlig mor. Laru har været en udfordring hele dagen lang. Først på eftermiddagen sendte jeg en besked til hendes mor for at bede hende finde en bil og komme og hente hende (på min regning).

Jeg har kendt Laru i omkring 10 år. Hun plejede at bo i deres bedsteforældres ødelagte og forladte hus sammen med sin gravide mor og de fire søstre. Vi betalte nogen for at bo hos dem, byggede et badeværelse og restaurerede et stort værelse, et køkken og en gang. Alt var flot koordineret af et dansk team: Henning, Knud og Frank. Siden da har vi været involveret i deres liv – men det har ikke været nemt. Slet ikke! Men nu klarer de sig ok. 

Laru var svær at have med at gøre i lejren. Omkring kl. 18, 3-5 minutter efter den sidste aktivitet, fandt vi hende på hendes værelse i en blodpøl, uden vejrtrækning. Jeg fandt ud af, at 112 ikke virker midt i ingenting. Det tog mig og fem frivillige, som løb i forskellige retninger for at finde dækning, fire minutter at komme igennem. Edi og de to paramedicinere i lejren genoplivede hende. Ambulancen ankom efter 35 min. Da var hun stabil. Blodet kom fra hendes hoved.

Lykkelig slutning: Laru er i god behold. Hun har epilepsi. Det vidste vi ikke om. Og hun havde et epileptisk anfald, faldt og slog hovedet.

4. juli
Årets billede! E.C., 12 år, læser i Bibelen på trappen i hytten i lejren! Hans far sidder i fængsel for menneskesmugling, og hans mor er en meget kendt lånehaj i området. Deres familie er de mest uønskede i skolen, i butikkerne, på legepladsen, ja, selv i kirkerne, fordi de kirkelige ikke ønsker, at deres egne børn bliver påvirket af E.C. 

Jeg ønsker, at du skal se, hvad du har doneret til! Jeg har set ham læse i Bibelen i sin fritid, mens de fleste af drengene var ude på fodboldbanen. Når han læser i Bibelen, er det som om, han er i en helt anden verden. Uforstyrret af dem, som går forbi på trappen. Jeg blev der i et par minutter og bad for ham. Må Gud åbenbare sig for ham!

E.C. smagte Gud! Og han så, at han er god!

Jeg vil have dig til at indse, at Gud har brugt de penge, du har doneret, til at gøre det muligt for E.C. at møde HAM!

Jeg ønsker, at du skal være glad og nyde dit liv, velvidende at du har en stor andel i at E.C. (og flere med ham) fik mulighed for at at tilbringe en uge på et sted, hvor de mindst 14 gange om dagen, gennem 14 forskellige aktiviteter, historier, sange, tegninger og bønner får Guds gode løfter forklaret. 

Og jeg ønsker, at du ikke giver op med at gøre en meningsfuld livsændrende forskel i E.C.s liv!

Jeg er her for at bruge mine kompetencer til at skabe muligheder for de mest uønskede og margina-liserede! Jeg er her! Lad os finde hinanden. For sammen...

Hvis da trøst i Kristus betyder noget, hvis kærlig opmuntring, hvis Åndens fællesskab, hvis inderlig medfølelse betyder noget, så gør min glæde fuldstændig ved at have det samme sind, ved at have den samme kærlighed, med én sjæl og ét sind.
- Fil. 2,1-2

5. juli
Stor overraskelse fra de tidligere POT-frivillige! Jeg tror, Gud ved, hvordan han skal opmuntre os! 16 frivillige, som har deltaget i de tidligere lejre eller andre POT-aktiviteter, kom forbi og blev til lejrens afslutning. De betalte selv for deres ophold, trådte til og arbejdede hårdt. Sikke et signal! "Vi er her!” ”Alt er godt!” ”Tag en pause”.
Se dette års billede...

i forhold til 2018, taget samme sted.

6. juli
De sidste, der forlader lejren, er børn fra institutioner. De må kun afhentes af institutionernes biler. Så jeg havde mere tid sammen med dem! De prøvede at få mig til at love dem, at de kunne blive hos mig i lejren. Jeg forsøgte at flytte opmærksomheden til ham, der har tilbudt os en sommer af løfter, som vi ikke kan glemme! Hverken sommeren eller løfterne!

 
· Løftet om frelse for enhver, der sætter deres lid til Kristus
· Løftet om sejr over synd
· Løftet om Helligånden
· Løftet om håb i lidelse
· Løftet om retning og formål
· Løftet om forsørgelse
· Løftet om at være kendt af Gud

Pas på med at følge Absalon!
Du dupa cine te iei? Hvem følger du? Det er titlen på årets program. Det er vores indgang til at studere Bibelen, både med børnene og - meget dybere - med de frivillige i alle vores aktiviteter. Det handler om den rigtige retning, det rigtige miljø og de rigtige venskaber. Vi stiller to spørgsmål:

- Hvor ender jeg, hvis jeg følger en bestemt retning, en bestemt ven?

- Hvor ender andre, hvis de følger mig?

Absalon var den karakter, vi studerede med de frivillige i lejren i år. Lia, som går på Militærgymnasiet, havde til opgave at introducere Absalon til vores lille "eskadrille". Lia kommer fra en indflydelsesrig kristen familie i vores område, er højt-uddannet og en, der bliver set op til, i kirken. Vi skulle alle lære Absalon godt at kende for at drage en konklusion: Følger jeg Absalon?

”Absalon, kong Davids tredje søn med Ma'aka, så ud til at have styr på det hele, men som andre tragiske skik-kelser i Bibelen forsøgte han at tage det, som ikke var hans. Absalons hi-storie handler om stolthed og grådig-hed, om en mand, der forsøgte at omstyrte Guds plan. Hans ærger-righed og oprør mod sin far førte ikke kun til hans egen død men bragte også uro i Israels rige. Interessant nok var Absalon kendt for sit flotte udse-ende og smukke hår, som han kun klippede en gang om året; hans hår bidrog i sidste ende til hans død."
- Af Mary Fairchild

Bibelhistorierne er en af de bedste måder at bringe Skriften ind i unge menneskers sind og hjerter. De er så nysgerrige og stiller spørgsmål, når de forstår, at det er ægte! Det handler om rigtige mennesker, virkelige fakta! Om følelser og ambitioner. Om at se godt ud, om at være populær. Og det får dem til at læse mere, måske finder de flere af den slags saftige ting...

Vores frivillige kommer fra forskellige baggrunde. For at få det til at fungere sammen, skal de have en dyb forståelse af vores værdier. Vi værdsætter unikhed og mangfoldighed, men vi giver ikke køb på bibelske værdier. Derfor arbejder vi for at have et fælles grundlag sammen.

To teenagere fra meget vanskelige situationer var ”halvfrivillige” i år: Begge forældreløse. Begge havde deltaget i lejren flere gange tidligere. En af dem er i familiepleje. Den anden er 18 og bor alene i sine forældres hus på landet. Jeg ønsker sådan, at du skal se de muligheder, han har for at lære at klare sig og fungere i et fællesskab, der kender Gud. Jeg er her for at gøre det muligt for Lia, Iustin og Bobo at arbejde sammen! 

Hvem siger, at lejren kun er for børn?
Som nævnt før, fokuserede vi i denne sommerlejr på Guds løfter: Frelse, sejr over synd, Helligånden, håb i lidelse, vejledning og formål, forsørgelse og relation.

Jeg vil fortælle dig lidt om løftet om forsørgelse. Her arbejdede vi også med både krea, lege, undervisnin og lovsang.

Der er så mange børn, der ikke har nok mad eller penge nok til at dække alt, hvad folkeskolen kræver ekstra (fotos, ture, bøger, sportssko til indendørs osv.). Normalt er det de samme børn, som ikke har pålidelige voksne i deres liv, og derfor har de ikke den moralske støtte eller hengivenhed til at overvinde de materielle mangler. 

At arbejde med forsørgelse er præcis, hvad jeg havde brug for på dette tidspunkt i mit liv. Den økonomiske støtte, jeg får fra BBS, har været min eneste stabile indkomst de sidste otte år. Vi modtager andre økonomiske donationer, svarende til ca. 10 %, og vi oplever stor opbakning fra lokalsamfundet generelt – men ikke økonomisk støtte.

Gud har været så god mod os, og vi stoler på, at han vil fortsætte med at forsørge os! I har været så gode mod os. Og Gud har været gode mod jer, fordi han sørgede for jer, så I kan hjælpe os! Og vi kan sørge for børn.

Guds forsyn er en kæde!
På trods af min alder, mere end 30 års erfaringer med Gud som en engageret troende, var Guds løfte om forsørgelse ikke levende i min sjæl. Og det fører mig tilbage til de børn, der ikke har nok at spise og ikke har den moralske støtte til at overkomme det. Hvor rystede må de ikke være? Når de føler, at de måske også mister det, de har? Det er overvældende for mig. Jeg må indrømme, at frygten for at miste lever i mig. Og frygten vokser, når jeg tænker på børnene.

Jeg kan være syg. Udfordret psykisk. Men mine lidelser gør mig ikke klagende og bitter. De fører mig tilbage til kilden. Gud, som er altings kilde! I mit sind er jeg hos de børn, som ikke kender Gud som den eneste kilde! De har brug for muligheder for at lære om den Gud, som tager sig af os!

Jeg er sikker på, at de har masser af erfaring med det (- alle de gange, de har skullet overvinde så meget mangel af enhver art), som os alle, men de kan ikke se det. De har brug for at få det forklaret.

Vi er her for at skabe muligheder for, at børn og teenagere forstå Guds løfter!

Hvem siger, at lejren kun er for børn? Det virker også for mig!