To små historier om sommerlejrens bevægelse!

Af Iulia Cociuba. Oversat af Bruno Langdahl

Mød Cristi
Det var min tur til at køre syv drenge til fodboldtræning. Og jeg var allerede ved at forberede mig mentalt på den lugt, der ville ramme mig på hjemturen – syv svedige børn, 90 minutters fodbold, fodboldstøvler af i bilen. Hvorfor gør egentlig det her?!

Jeg satte dem af og gik op på tribunen for at vente, som jeg plejer. Øverst oppe sad en dreng – omkring 15 år – alene. Vores blikke mødtes. Noget sagde mig, at jeg skulle tale med ham. Men i stedet satte jeg mig i den anden ende og begyndte at læse i min bog.

Halvtreds minutter gik. Jeg rejste mig endelig og gik hen til ham. Først faldt mit blik på hans hænder: Ru, slidte, formet af hårdt arbejde. Så ansigtet. Halvt fregner, halvt snavs.

Han hedder Cristi. Han er 15 år gammel. Og går i 5. klasse. Den dag var han stukket af fra sit arbejde på en gård, for at se sin halvbror spille. Der er ikke noget hold for børn som ham.

Vi talte sammen. Og jo mere han fortalte, desto mindre følte jeg mig, mens jeg hørte om de ”Goliater”, han allerede har mødt i sit liv. Jeg fortalte ham om vores sommerlejr og lovede, at jeg ville tale med hans mor om det.

Jeg havde kun lige rejst mig, da jeg hørte ham sige: “Frue!” Jeg vendte mig om. Han sad der stadig, hænderne nervøst i bevægelse. “Vil du blive lidt længere hos mig?”

Det gjorde jeg. Vi sad i ti minutter mere. Nu slappede hans hænder af. Vi talte om katte, hunde, køer og vejret.

Cristi kom med på lejren. Han skal også være med i vores læseprogram, hvor 21 børn – mange af dem går i skole, men kan stadig ikke læse – får individuel støtte. Cristi kan endnu ikke læse. Men denne sommer begynder det at ændre sig.

Limonadeboden
Jeg var på vej for at hente nogle børn fra en lokal børnefestival, da jeg fik øje på en gruppe, der solgte limonade ved vejkanten. Blandt dem: Cristi og hans bror (som også er med i læseprogrammet). Jeg købte et glas og spurgte dem: “Hvad vil I bruge pengene til?”

“Vi er så glade for, at vi skal med på lejren", sagede de. "Så vi vil  hjælpe vores venner med også at komme med.” “Hvor meget har I tjent?” spurgte jeg. De viste mig en æske med 800 lei (svarende til 1.200 kr.  Lejren koster 950 lei). "Hvem vil I have med?" spurgte jeg.  "Alle", svarede de. 

På bare seks timer havde de tjent næsten nok til endnu en deltager – bare ved at sælge limonade.