Lejren er IKKE slut!
Derfor får du ikke information om, hvordan 120 mennesker har brugt deres tid! Ikke fordi jeg er for doven til at skrive noget ned om det ;-) Lejren er flyttet ind i byen på de varme, støvede gader i den lille by Hateg, hvor de privilegerede har deres fine swimming pools og utallige havefester… for det er på disse steder, du finder vores deltagere. For et af lejrens formål er at nedbryde barriererne mellem to grupper af børn, mens de stadig er børn. Døtre af bankdirektører og af bestyrere af femstjernede hoteller og piger, der har været svært forsømt (og som tisser i sengen næsten hver nat), havde det fantastisk sammen. Det havde alle!
Jeg er stadig lidt rystet af de mange oplevelser, jeg har haft i år på lejren. Jeg kan ikke vælge én historie, for alle historierne betyder så meget, og kun at dele en eller to vil ikke være retfærdigt.
I stedet vil jeg dele en situation: De 30% af børnene, der er forsømte, kommer til lejren uden noget som helst. Så vi sørger for alt, de har brug for. Da lejren sluttede, kom to drenge (begge var med for første gang) og spurgte, om de måtte beholde det undertøj, som de ikke havde på. Fordi det var nyt undertøj, der stadig havde mærker siddende, opfattede de undertøjet som en virkelig luksus og… lidt for meget!
En pige kom på lejren med bare fødder. Og beskidte fødder! Da hun tog af sted, før hun steg på bussen, hviskede hun i mit øre: ”Er det i orden, at jeg først giver klip-klapperne tilbage, når jeg står af bussen?
Vi arbejder også på at mindske afstanden mellem… de frivillige. Fem af de frivillige kommer ikke fra en kristen baggrund. De har været med på lejrene som deltagere år efter år. De voksede op og kunne ikke være deltagere længere, men de kunne ikke forestille sig et liv uden at være med os på POT sommerlejr.
Og det er ikke de fattige og forsømte børn. De hører til i familier fra de højere sociale lag med høje moralske standarder, gode økonomiske forhold og et godt ry. Jeg var imponeret over deres tjenersind og deres iver efter at lære mere fra Bibelen.
I år fik jeg virkelig bekræftet, at vores frivillige er vores mest værdifulde ressource. Jeg takker Herren for hver eneste af dem! De frivillige, som er meget unge, 15-20 år gamle, bruger deres evner og gaver med en iver, der gør mig skamfuld. Jeg har deltaget på lejre, konferencer, fejringer, forskellige arrangementer, der har været organiseret af professionelle, men denne sommer har mine frivillige overgået alle mine ekstremt høje forventninger. De har tjent på et højere niveau, end jeg kunne forestille mig! Jeg er velsignet og forkælet af at have dem! Må Gud velsigne dem!
I år har vi haft to lejre i én: En teenage-lejr og en børnelejr.
Teenagerne havde det privilegie at arbejde sammen med to professionelle fotografer, der har et dybt fællesskab med Herren. Hver deltager fik et digitalt kamera, og de havde forskellige temaer at arbejde med.
Min favoritdag var hvor de skulle tage tre billeder, der skulle understøtte en fortælling om deres liv. De skulle så dele deres fortælling og integrere billederne i historien.
Adina, en af pigerne, kom til mig og sagde: ”Jeg kunne ikke tage billeder af noget som helst! Jeg kiggede på den smukke natur, de smukke mennesker… alt er smukt her, og der er intet smukt i mit virkelige liv!”
Det er chokerende, at en 15 år gammel pige ikke kan finde noget smukt i hendes liv. Adina delte hendes historie, mens hun holdt min hånd og rystede. Efter at jeg havde opmuntret hende ved at stille nogle spørgsmål, åbnede hun op. Nogle teenagere begyndte at græde. Adina er den ældste i en familie med fem piger, der er opfostret af en enlig mor. Vores organisation begyndte at hjælpe familien for fem år siden.
I år har vi fået en frisk tilførsel af nye børn, der kræver mere opmærksomhed! Men alt gik godt! Alle aktiviteterne var lavet ud fra emnet "Efterfølgere af Kristus":
- Evangeliet
- At kende Kristus
- Elsk som Jesus elsker dig
- Tilgiv som Jesus tilgiver dig
- Tjen som Jesus tjente
- Gå, for Jesus kom
- Vær hellig, for Gud er hellig
Tilbedelse gennem musik er meget vigtigt på lejrene! Gud overraskede os med en rigdom i bandet: Stemmer, instrumenter, gode og klare tekster, der alt sammen kom til live gennem ægte tilbedende hjerter i dem, der ledte lovsangen.
Mange forælde kommer om aftenen på lejren for at være med deres børn i aftenprogrammet. Efter lejren har tre præster og fire lærere kontaktet mig for at spørge, om de kan bruge vores band i aktiviteter i deres kirker og skoler. Da de først hørte musikken, troede de, at vi havde hyret nogle professionelle musikere. Da de så dem, kunne de se, at det blot var nogle unge mennesker, der havde fået chancen for at gøre det, de er gode til.
Der kom en fantastisk idé ud af det: En af præsterne vil gerne gøre mere og skabe flere muligheder for teenagere i vores område. Må Gud hjælpe ham med det!
Vi er nu på den tredje lejr, hvor min opgave blot er at være her og støtte op om dem, der faktisk gør noget. Derudover rådgiver jeg lejrchefen, når noget i programmet skal justeres. Det er godt, når der er nok menneskelige ressourcer til, at tingene kan fungere, og der stadig er tid og energi nok til, at vi kan give børnene opmærksomhed og vise dem kærlighed, respekt og tålmodighed.
Det var en stille lejr. Jeg føler roen, den fred, som Paulus beskriver i Filipperne 4:6-9:
Vær ikke bekymrede for noget, men bring i alle forhold jeres ønsker frem for Gud i bøn og påkaldelse med tak. Og Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Kristus Jesus.
I øvrigt, brødre, alt, hvad der er sandt, hvad der er ædelt, hvad der er ret, hvad der er rent, hvad der er værd at elske, hvad der er værd at tale godt om, kort sagt: det gode og det rosværdige, det skal I lægge jer på sinde. Hvad I har lært og taget imod og hørt og set hos mig, det skal I gøre. Og fredens Gud vil være med jer.
Efter lejren er udfordringen, når det kommer til at dele evangeliet med børnene i det kommende år (september 2019 - juni 2020) følgende: Vi vil lære børnene moraler fra Bibelen, men vi vil ikke gøre dem til moralister.
Hvordan sikrer vi os, at forandringen i børnene ikke stopper her. For det er ikke vores mission. Det er ikke vores længsel. Gud har en historie, de Gode Nyheder, og børnene er i det. Jesus bad de voksne blive som børn for at komme ind i Guds rige. Ikke den anden vej rundt.
I kommer i fremtiden til at takke jer selv for jeres bidrag (bøn, økonomi, undertøj, fodtøj og tøj) mere end vi nogensinde kan takke jer!
Men vi vil stadig takke jer!
I Kristus,
Iulia Cociuba
Edi Cociuba
Nicuta Bistrian
Andreea Dogaru