Prinsen og tiggerdrengen på børnelejr i Hateg

Hver sommer afvikler BBS' venner i organisationen POT en sommerlejr for børnene i Hateg. BBS støtter lejren ved at betale deltagerbetalingen for de børn, der kommer fra fattige hjem. Iulia, som står bag lejren, fortæller her om sommerens lejr.

Temaet for årets lejr var "Identitet i kristus." Som vi plejer, arbejdede vi med børnene på to områder under lejren: For det første identiteten i forhold til Gud: Jeg er frelst af nåde, jeg er adopteret, jeg er elsket, jeg er et nyt menneske, jeg er en Kristi tjener, jeg er stærk i Herrens Ånd. Dernæst at lære børnene, at de er lige, selv om de kommer fra forskellige sociale lag.

På årets lejr, som foregik fra den 1.-6. juli 2017 var vi 74 børn, 10 amerikanske volontører og 15 rumænske volontører. Som sædvanlig var der mange flere børn, der kan gerne ville have været med på lejren, men pga. børnenes sikkerhed var dette ikke muligt.

I år har det været muligt for mig at være mere tilskuer end deltager på lejren - jeg kan ikke vente, til jeg ikke behøver at deltage på lejren mere!

Mens jeg har planlagt lejren og hvervet volontører, har der været andre kirker, der har arrangeret lejre, men de har ikke kunnet afholde dem pga. manglende volontører og deltagere, selv ikke hvis lejren var gratis.

En af ungdomslederne ringede til mig og spurgte mig, hvad jeg troede det skyldtes. Jeg forklarede at det nok mest er fordi jeg planlægger lejren i god tid - de begynder først to måneder inden lejren skal afholdes. Det var en god snak, og I må gerne bede for, at vi må kunne samarbejde med kirkerne omkring os, da vi ønsker, at de børn som er med på lejren, også kommer i kirke.

Vi har arbejdet hårdt forud for lejren, med volontører og børn.

En stor succes har været, at syv af vores rumænske volontører er tidligere deltagere på lejren - inkl. Christa (Iulia og Edis datter). Det er en god respons, og vi kan se, hvordan de særligt forstår lejrens formål. Det hårdeste arbejde er ikke med børnene, men med volontører der kommer fra meget traditionelle kristne hjem. Vi har indset, hvor meget de også har brug for at lære om Guds nåde og kærlighed, men de prøver at leve op til vores formål, og jeg er meget glad for at have dem med.

Prinsen og Tiggerdrengen

Vi valgte, at titlen på rapporten skulle være Prinsen og Tiggerdrengen pga. af en særlig oplevelse: Under en bibeltime, der handlede om, at vi er adopteret af Gud, sagde en af de ældre drenge: "Det er som med alle drengene i vores soverum - vi er som brødre efter alle disse år!" Og en anden svarede: "Ja, selv om nogle kommer fra rige og andre fra fattige familier - som i Mark Twains bog!" 

Og det er rigtigt. Det er ikke blot noget, de siger, det er noget, de lever ud.

Det var en særlig god lejr i forhold til de ældste, fordi vi kan se, hvad det har gjort ved børnene at have været på lejr sammen gennem så mange år. Det er en stor GLÆDE og tilfredsstillelse efter mange år med hårdt arbejde. Gud har bragt dem sammen og de spurgte, om de måtte komme med næste år, selv om de er 16, eller om de måtte være volontører!

Mød lejrens deltagere

Victor, 15 år. Han er søn af en af de rigeste IT-forhandlere i området og hans mor er skoleleder. Han læste i sin Bibel på værelset hver dag. Han fortæller, at han ikke kan læse i den derhjemme, da hans far ikke kan lide det. Han har endda smidt hans bibel ud, men han siger, han bare kan læse den på telefonen, men den rigtige bog er bare rar at sidde med, siger han.

Victor fortæller også, at hans far godt kan lide film som Armageddon og andre apokalytiske film. Derfor har han opfordret ham til at læse Johannes Åbenbaringen.

Andrei, 15 år. Han er en af dem, der efter lejren sagde: "Livet vil aldrig blive det samme efter denne lejr!"

Filip, 15 år. Han er søn af en præst, der arrangerer lejre for børn i landdistrikterne omkring Hateg, men han græder bogstavelig talt, hvis han ikke får lov at komme med på vores lejr. Både han og hans søster har været med i fire år, og faderen betaler fuld pris for dem - jeg forstår stadig ikke, hvordan det kan være.

Niculita, 16 år og Adofinas barnebarn. Det er det samme hvert år. De andre drenge har glædet sig til at se ham og hujer og råber af glæde, når han kommer med bussen. Når lejren er slut, samler de penge sammen, som de giver til ham og hans tre søstre. Victor (den rige dreng) har sagt til ham: Bliv i skolen, så længe du kan, så er du sikret arbejde hos mig, når jeg en gang får mit eget firma - det er helt sikkert!

David M., 16 år. Hans bror er i fængsel for at have slået to mennesker ihjel. Han er også meget ønsket i denne gruppe. Det er den eneste gruppe, hvor han føler sig fri og har det sjovt. Han forsøger ikke at gemme, hvem han er.

David R., 18 år, volontør. Han er en meget værdsat kristen på lejren, i skolen og i byen. Han siger: "Disse lejre er også rigtig gode for os! Vi (volontørerne) har så meget brug for den her tid, som du skaber sammen med børnene med musik, undervisning, sport og frihed til at være dig selv. I det hele taget er det her et sted, hvor der ikke er gode og dårlige mennesker - vi er alle lige. Det er meget sjældent i rumænske kirker, selv om vi prædiker det."

Alt dette fortæller, at vi ramte hovedet på sømmet: Børnene oplever sig ligeværdige på trods af deres forskelle!

Tak og bønneemner

Det er en stor udfordring for os, at så mange unge ønsker at forblive forbundet med os, lejren og hinanden. Bed gerne for det, og jeg håber også, at jeg kan få lov at gennemføre projekter i high school, projekter, der minder om dem, jeg har kørt i grundskolen.

Jeg har kun sendt billeder fra et drengeværelse. Sådan er det hvert år. Pigerne er ikke så åbne som drengene er. Der er stadig stor forskel på de sociale klasser. Jeg tror jeg har brug for en terapeut der kan hjælpe mig med at "åbne" pigerne.

For flere år siden havde I nogle bolde med til os. Vi har brugt dem på lejren og i andre sammenhænge. Vi har ikke haft behov for at bruge penge på bolde i alle disse år, og det er vi meget taknemmelige for, især nu, da de er flade. Håndklæder, tøj og fodtøj har vi fået fra Faget. Vi er også overbeviste om, at I har bedt for os.

Tak for alt. Tak at I er en del af vores vision. Tak at I ikke opgiver os.

Vi løfter vores taknemmelighed for jer til Gud.

Af Iulia Cociuba. Oversat af Lene Bruun Rasmussen