På besøg hos romaerne

Bare nogle få glimt fra dette besøg.

At romaerne har en stor plads i Stefans hjerte, og at det lægger ham på sinde, at de skal høre evangeliet og få del i det kristne liv, er man ikke i tvivl om, når man har været på husbesøg hos romaerne sammen med Stefan. Den åbenhed og gæstfrihed, vi oplever i de små hjem bærer præg af kærlighed og respekt for deres pastor.

Vi er i landsbyen Pomarla, og mobiltelefonen modtager en SMS: ”Velkommen til Ukraine”. Vi er godt nok ikke i Ukraine men vi er meget tæt på.

Vi begynder besøget i kirken som menighedens ældste (forstander) viser frem med glæde og stolthed. Kirken er opført for en del år siden med støtte fra BBS.

Stefan skal lige have en sværm af fluer jaget på flugt, før vi kan forlade kirken og tage på besøg i de små roma-hjem.

Vi har nogle vinduer og døre, som vi har bragt med fra Stefans hus, og som familien her gerne vil have. Ved siden af deres gamle hus er de ved at opføre en ny bygning, der skal rumme et køkken og et badeværelse, og det er her, de har brug for døre og vinduer.

Da vi går en tur bag om huset for at se familiens nuværende køkken, bliver vi klar over, at et nyt køkken på ingen måde er luksus, og da slet ikke efter vores målestok. Dagens ret er kogte kartofler og hertil formodentlig et stykke tørt brød.

Vi aflægger et besøg i et nyt hjem. Her er der børn i alle aldre.

Den ældste i børneflokken er en ung pige på 18 år der sidder med en lille dreng på skødet (til venstre i billedet). Det er hendes eget barn.

Faderen i huset fortæller, at da denne datter var 15 år gammel, var han i en længere periode på grund af arbejde nødt til at bo og opholde sig langt fra hjemmet.

I denne periode var der kommet en ung mand til deres hjem, og han tog datteren med sig som sin kone. Efter bare tre måneder sender han hende tilbage til hjemmet igen. Han vil alligevel ikke have hende til kone. Men da er den unge pige gravid.

En sådan beretning er bestemt ikke ualmindelig hos romaerne; men den gav Stefan en anledning til at snakke med dem om det kristne liv, og at ægteskabet er givet os som en gave fra Gud. En gave, som dem, der tror at bibelens ord er sandhed, skal være med til at værne om.

Her fornemmer vi lidt af den udholdenhed, overbærenhed og kærlighed, der kræves for at vejlede en ny kristen menighed, der har en sådan arv med sig.

PS. Skulle nogen undre sig over, at romaerne er så pæne i tøjet, er det nok til ære for os, og at Stefan på forhånd havde varslet vores besøg. Med meget stor sandsynlighed er det tøj, som BBS har bragt fra Danmark.

Af Estrid og Mads Sjælland