Nyt fra Edi & Iulia!

Vi har modtaget dette brev fra vores venner Edi & Iulia i organisationen POT tirsdag inden årsmødet. Vi har valgt at oversætte det og dele det ud til jer også, så I kan få de dugfriske nyheder sammen med os.

Kære BBS-venner
Vi tør godt sige det: Vinteren er forbi! Vinteren er min yndlingsårstid. Men samtidig er det om vinteren, hvor virkningerne af den manglende ordentlige omsorg for så mange børn ses og mærkes i højere grad. Jeg forsøger at hjælpe, men mange gange forsøger jeg også at gå lidt under radaren. Fordi de har et stort behov, prøver de hver gang, når de bliver hjulpet, at klamre sig til mig og drømmer om, at jeg kan "redde" dem. En af mine gode bekendte sagde for nyligt, at jeg altid kommer med ”tilbehør”. For det meste bliver jeg set med et barn, en teenager eller en fattig dame, som følger efter mig i byen. 

Jeg lærte noget nyt om Gud
Denne oplevelse af at have nogen omkring, som bliver ved med at bede om noget, lærte mig noget nyt om Gud:

Han sagde også til dem: »Hvis en af jer har en ven og midt om natten går hen til ham og siger: Kære ven, lån mig tre brød, for en ven af mig er kommet rejsende, og jeg har ikke noget at byde ham, og han så svarer derindefra: Spar mig for det besvær! Døren er allerede låst, og mine børn og jeg selv er gået i seng. Jeg kan ikke stå op og give dig noget – jeg siger jer: Selv om han ikke står op og giver ham noget for venskabs skyld, vil han dog på grund af hans påtrængenhed rejse sig og give ham, hvad han har brug for. (Luk. 11, 5-8) 

Nogle af de børn og andre, jeg arbejder med, gør mere end bare at spørge mig om materielle ting. De har faktisk lært at komme med forslag og finde løsninger. De deler det med os og forventer, at vi sammen med dem løser problemet på deres måde. At tage sig tid til at lytte til dem fik mig til at forstå, at de i deres verden er meget klogere, end jeg nogensinde kunne være. Nogle gange, når vi kommer udefra, kan vi være virkelig dumme!

Vinterhjælp og julepakker
En af udfordringerne i vinter var at finde træsælgere, som kunne give os fakturaer for de penge, vi betaler. Træet blev leveret til tiden! Der er stadig et sort marked for brænde. Især når vi køber små mængder og vil have dem leveret forskellige steder.

70 madpakker blev givet kun to dage før jul sidste år. Vi var glade for de 500€, der blev indsamlet med TeaPOT-kampagnen – vores første direkte indsamling. Vi fik også doneret noget mad (20 olieflasker, 20 melpakker og 20 sukkerpakker) af en kristen organisation. Årets ekstravagance var... batteridrevne julelys – et til hvert barn - doneret af en familie i vores kirke. Madpakkerne bestod af typisk daglig mad: Ost, flødeost, salami, dåsekød, mælk, margarine, morgenmadsprodukter, kiks, ris, pasta, olie og krydderier. Den eneste søde var en honningkrukke mærket "Smag og se, at Herren er god" (Salme 34,8). Jeg tog et billede af en dreng med de tre smarteste produkter: Honning, lys og brænde.

Skoletransport
Vi har fokus på at omorganisere den hjælp, vi tilbyder i området. Myndighederne betaler 50% af omkostningerne til skoletransporten, men de gør det til tiden. Transport-firmaerne ønsker ikke at udstede fakturaen til POT, kun på navnet på det barn, de transporterer. Indtil vi finder en måde at få det til at fungere ordentligt på, laver vi en aftale med familierne. De skal betale for transport, og vi sørger for mad i stedet for transport. Det virkede i februar måned. Vi får se, hvad fremtiden bringer.

Vi priser Herren, fordi:

• vi har fået en bil! Bare sådan, gratis! I december 2021 donerede vi vores bil til en familie, der var i en kritisk situation og havde brug for en bil. I december 2022 blev en bil doneret til os! Nyere og større! Af en person i Tyskland. Vi har kun mødt hinanden én gang og brugt omkring fem minutter sammen.
• alle, der er tilmeldt Second Chance Program, går nok i skole til at de kan fortsætte.
• En "fan" af vores organisation har doneret 200lei hver måned siden vi åbnede bankkontoen.
• vores månedlige møde, "Giv ikke en fjende plads ved dit bord!", går godt. Der er flere og flere børn interesserede. I begyndelsen mødtes vi på baggrund af     invitationer, nu går vi offentligt ud. 

Bed gerne for:

• Et mødested til de månedlige grupper. Vi plejede at mødes et sted, hvor vi kunne være gratis. Det er nu til leje. Vi skulle ikke betale noget – bare købe pizza fra stedets ejer, hvilket var meget meget praktisk for os. Folkebiblioteket er også tilgængeligt, men det er ret lille, og vi må ikke spise indenfor.
• vi har "mistet" to børn! De forlod skolen. Der var ingen pålidelig voksen til at vække dem og sende dem i skole. Skolen er omkring 15-20 min. væk i gåafstand. De går begge i tredje årgang. En af dem, Maximo, har en reel chance for at klare sig acceptabelt i skolen, hvis han deltager.
• Mange piger, vi arbejder med, er teenagere nu, og i den alder, hvor man i deres del af samfundet begynder at få børn og forlader skolen. Vi taler med dem om alt det, men det samfund, de lever i, mentalitet der og manglen på     støtte vægter tungt i deres liv.
• Sommerlejr! Se projektet, vi har sendt til jer i et andet dokument.

Jeg afslutter dette brev med et ord fra vor Herre: 5. Mosebog 1,11:

”Måtte Herren, jeres fædres Gud, lade jer blive tusind gange så mange og velsigne jer, som han har lovet jer.”

I Kristus,
Iulia og Edi i Plopi