Mød Brumme - BBS' nye bestyrelsesmedlem

Fortæl os lidt om, hvem du er. Og hvorfor du bliver kaldt Brumme.
Mit rigtige navn er Jens. Navnet Brumme, fik jeg da jeg gik på efterskole. Jeg husker faktisk ikke hvorfor. Men jeg mødte min kone på efterskolen, så navnet er hængt ved.

Jeg er 56 år og bor i Åbenrå, sammen med min kone Leila. Vi har sammen to voksne børn, som for længst er fløjet fra reden. Det har vi indtil videre fået tre dejlige børnebørn ud af.

Jeg er ansat på Den Blå Oase i Åbenrå. Det er et værested under Blå Kors, hvor vi arbejder med socialt udsatte mennesker. Dem har vi desværre en del af. Men det er et fantastisk arbejde.

Jeg er med i Sct. Nicolai kirke i forskellig sammenhæng. Bla. Er min kone og jeg ledere i en netværks-gruppe. Når tiden og vejret er til det, så hopper fruen og jeg en tur på motorcyklerne og kører en tur ud i det blå. Det hygger vi os med.

Hvad fik dig til at melde dig under BBS’ faner og stille op til bestyrelsen?
Kort efter Ukrainekrigen brød ud, spurgte Lars (BBS' formand) mig om jeg ville med en tur ned at hente nogle flygtninge med til Danmark. Jeg kender Lars fra mit arbejde, hvor han er formand i bestyrelsen. 

Det ville jeg gerne, så vi var tre der drog afsted i en lille bus. Vi kørte til børnehjemmet i Botoșani, hvor Christi hjalp os videre i projektet.

Mit møde med Børnehjemmet var det første jeg oplevede i BBS' regi. Det gjorde et stort indtryk på mig at se, hvor godt disse børn havde det. Og jeg blev så glad for, at der er mennesker, som arbejder på at gøre det muligt at drive sådan et sted. Tak til alle dem.

Kontrasten var stor, da vi samlede flygtninge op på et samlingssted, hvor der ikke var meget glæde at spore. Der er alt for mange mennesker, som er i nød!!

Jeg fik chancen for at komme med en tur til Hateg sidste efterår. Det blev igen en kæmpe oplevelse, og det fødte en stor taknemmelighed til de mennesker, der gør, hvad de kan, for at tingene kan lade sig gøre.
Fantastisk at se hvordan Iulia og Edi kæmper for at række ud til menne-sker, der må kæmpe for dagen og vejen. 

Så da muligheden for at blive en del af BBS' bestyrelse opstod, kunne jeg kun sige ja til være med.

Har du en god historie fra Rumænien, du vil dele? 
Jeg har været med i Rumænien to gange. Og der har været mange gode oplevelser.

 I efteråret var vi i Hateg, sammen med en flok unge mennesker fra Horsens og Odder. De var med til at dele hygiejneartikler ud i et slumområde. Det kan man ikke undgå at blive berørt af.

Vi hjalp en enlig mor til to, med at få hendes lillebitte hus gjort tæt til vinteren, og vi fik malet de rå vægge inde i huset. Der er ikke mange, om nogen overhovedet, som bor sådan i Danmark. Men hun var så glad og taknemmelig, så jeg får lyst til at komme tilbage og gøre mere for hende og andre, der er i samme situation.

Og så var det, ikke mindst, en fornøjelse at mærke, hvordan disse skønne unge mennesker kastede sig ud i opgaverne.

Hvad glæder du dig til i BBS-arbejdet?
Jeg glæder mig til at være en del af et fællesskab, der er sat i verden for at hjælpe og støtte nogle menne-sker, som har hårdt brug for det. Jeg skal lige lande i bestyrelsen og lære folk at kende. Jeg har været med til et enkelt møde, og jeg glæder mig til mange flere endnu.

Jeg ser også frem til igen at komme til Rumænien, og være helt tæt på de mennesker, det drejer sig om. Der er mange opgaver at løse.

Tak for at jeg må være med i arbejdet!