Løfternes sommer
BBS har i løbet af foråret samlet ind til den store sommerlejr for børn og unge i Hateg, som BBS’ kontakter og venner i organisationen ”Jeg kan!” arrangerer. Mange af BBS’ medlemmer har givet gaver til lejren, som blev til virkelighed for 63 børn og unge den 29. juni – 4. juli 2013.
I sensommeren besøgte jeg sammen med min kone og familien Rasmussen Edi og Iulia, lejrens arrangører, som gav os den følgende rapport fra sommerlejren.
Et stop på en lang rejse
For Edi og Iulia er sommerlejren en del af deres generelle arbejde blandt Hategs forsømte børn. De har en stor opmærksomhed på, at det er et langt sejt træk at ændre et barns livsbane; at det involverer både forældre, lærere og lokalsamfund – og først og sidst Guds kraft.
Et andet vigtigt forhold er, at der knyttes bånd mellem de fattige og rige børn, børnene fra familier med svigt og børn fra velfungerende familier. Derfor er det en høj prioriteret, at begge grupper er med.
I år var 63 børn med på lejren. De 28 kommer fra velfungerende indflydelsesrige familier i Hateg, mens de 35 er svigtede, måske uønskede, børn fra brudte familier. Kun 11 af børnene var fra kristne familier.
Planen var, at der skulle 40 børn med på lejren. Og der kunne nemt have været mere end 100 børn med, hvis ikke arrangørerne på et tidspunkt havde sagt stop. Søgningen til lejren har været enorm, og forældre og lærere har ringet i et væk. Som regel har Edi, Iulia og de andre arrangører spurgt, om de var klar over, at det er en lejr, hvor alt foregår ud fra et kristent perspektiv. Som regel har svaret været, at de ved, hvordan lejren forløber, og at de er sikre på, at det ville være helt perfekt for netop deres barn.
Løfternes sommer
Noget af det, sommerlejren gør bedst, er, at skabe intenst fællesskab, nå et lag dybere og vise et større perspektiv for børnen. I år var lejrens tema Guds løfter: Løfterne om frelse, sejr over synd, løftet om Helligånden, håb i lidelse, retning og formål, ledelse og fællesskab med Gud.
Temaerne er velkendte for os, men på en måde får de en anden smag, en anden tyngde, når de er talt til børn og unge uden basale livsfornødenheder, eller hvis forældre er rejst ud i Europa.
På lejren bidrog unge fra den amerikanske missionsorganisation Global Encounters med undervisning ud fra temaerne.
Lejrbål, sport og skøn natur
Edi og Iulia havde arrangeret et besøg for os på lejrstedet, hvor det hele foregik. Lejren ligger smukt klemt ind blandt grønne rumænske bjerge, ved siden af et vandløb, hvor en wire til en glidebane er spændt ud. Der er generelt rigtigt fine faciliteter både indenfor og udenfor.
På sommerlejren blev omgivelserne flettet sammen med undervisningen. Edi fortalte, at han en eftermiddag havde alle drengene med på en lille vandretur. Her skulle de lære om at være mænd. At mænd skal gøre godt og beskytte, fordi de er skabt med en særlig styrke.
Drengene havde lyttet godt efter. Da de sluttede af med at samle brænde til lejrbålet kunne alle stort set bære nok til et lejrbål selv, så der blev tændt et lejrbål på størrelse med en skovbrand den aften.
Spor fra sommerlejren…
Edi og Iulia fortæller, at da sommerlejren sluttede græd alle børnene – de voksne også, for den sags skyld. Nogle børn græd, fordi de ikke ville hjem igen. En af dem var Marius på 12, som sagde: ”Jeg vil være alene igen, sulten igen, beskidt igen. Hvornår stopper det?”
Edi og Iulia har samlet en række andre citater fra børnene, som taler fint for sig selv, og som vi bare vil give videre:
Manu, 11 år: ”Jeg bad for, at nogen ville betale for mad til mig på sommerlejren. Og Gud svarede så ”smagfuldt”. Tror du, at Gud ved, at lejren er ovre? Måske har han travlt og lægger ikke mærke til det, og så bliver han måske ved med at sende mad til mig og bedstemor!”
Magda, 11 år: Lever alene det meste af tiden: ”Jeg var i Himlen. Nu er det tid til at tage tilbage på jorden.”
Laura, 13 år og datter af en berømt kardiolog: ”Hvert år tager vi til Spanien, Frankrig, Grækenland eller en eller anden eksotisk ø. Men den her lejr er det bedste!”
Ionel, 15 år. Har været særlig tæt med Edi og Iulia de sidste 5 år: ”Det er fint. Jeg tager tilbage til skuret, og jeg vil være glad der, fordi jeg ved, at der vil være en sommerlejr næste år. Det vil hjælpe mig til at stå det igennem.”
Ionel bor i, hvad der bedst kan beskrives som, et skur, og hver vinter er han på hospitalet i mindst tre uger, fordi der ikke er indlagt varme.
…og nye skridt
Sommerlejre har en afslutning. Men livet og løfterne går videre. Ved skolestarten i midten af september vil de sædvanlige skolehjælpsaktiviteter starte op igen. Dem kan du læse mere om på bbsnet.dk/hateg. Men inden da, er der flere initiativet, som skal holde flammen glødende.
I løbet af august måned har Edi Iulia og de andre personer bag organisationen ”Jeg kan!” mødtes og haft aktiviteter med børnene i en sportshal.
Kort inden skolen starter op igen, inviteres børnene til et motivationsmøde. Målet med arrangementet er at minde børnene om Guds løfter og opmuntre dem til at klø på med skolen, selv om de måske ikke har en skoletaske, skriveredskaber, blokke eller ordentligt tøj, og overbevise dem om, at de alligevel kan nå gode resultater. På mødet vil de få fortalt historien om Gideon.
For nyligt har to unge drenge, som vi også fik mulighed for at møde under vores ophold, opnået scholarships, selv om de er fra slummen, og der er dage, hvor de ikke har mad. Vejen er mulig at gå. Det har drengene, der er 15 og 16 år, vist deres jævnaldrende og yngre kammerater.
Af Bruno Langdahl