Forlænget weekend
i Rumænien

En længe ønsket bestyrelsestur til Rumænien blev en realitet i slutningen af oktober. Bruno, Per og jeg fløj derned fredag d. 24. oktober. Cristi havde lovet os at arrangere en nødhjælpstur og et møde med bestyrelsen for Casa Ioana i løbet af weekenden. Det - og meget mere - nåede vi. 

Det blev en rigtig indholdsrig og fin oplevelse, som vi gerne vil give jer indblik i.

Retssagen
Men først lidt om retssagen. I løbet af besøget og samværet med Cristi fik vi uddybet rigtig meget om forløbet i den retssag, som stadig venter på en afgørelse. Her følger et meget kort resume:

Cristi skal stadig melde sig på politistationen hver onsdag. Nogle af de seneste retsmøder er blevet aflyst. Flere af de oprindelige anklagepunkter er blevet frafaldet. Forsvarerne har på det seneste fået god tid til at fremføre deres argumenter for frifindelse.  Den alvorligste anklage, der stadig står tilbage, er "Child traficking”.  Her er strafferammen op til 23 års fængsel. Cristi og vi andre håber og beder om, at sagen snart lukkes ned med en frifindelse. 

Fra Billund til Rumænien
Og så til selve turen. Efter en fin flyvetur fra Billund til Iasi, lejede vi en bil og kørte de ca. 100 km til Botosani, hvor vi nåede hotellet fredag aften. 

Kl. 09.00 lørdag morgen kom Cristi og hentede os. Første opgave var måske at hjælpe med at tømme en lastbil, som skulle komme til lageret i Hodum. Vi kørte dertil for at gøre klar, men lastbilen blev forsinket. Derfor kørte vi til Lidl for at handle ind, og så til Hodum for at pakke til nødhjælpsturen. Besøg hos Stefan og hustru. Resten af dagen blev brugt til uddeling/ besøg i det nordøstligste hjørne af Rumænien. Râdâuti-Prut. 

Oktoberhjælp
Inden vores afrejse havde vi opfordret til at give en økonomisk håndsrækning til Oktoberhjælp. Sammen med Cristi handlede vi lørdag formiddag ind i Lidl i Botosani. Vi fik fyldt tre indkøbsvogne. De kunne uden problemer køre med 150 kg. Vi havde 50 kg olie, 50 kg sukker og 50 kg ris i den ene vogn. Vi pakkede det hele om i store bærerposer, og sammen med 25 poser, som Cristi allerede havde i minibussen, blev det til 75 poser med de mest basale madvarer. 

Inden vi kørte mod nordøst, nåede vi at aflægge Stefan og hans hustru et besøg. Han takkede endnu engang for al den hjælp BBS gennem årene har ydet. Han ringede til sin datter, som har været i DK. Og til sønnen Gabi, som spurgte ind til om vi havde tid til at kigge ind om søndagen, når vi skulle tilbage til Iasi. 

Efter besøg i flere små landsbyer nåede vi helt op hvor Rumænien, Ukraine og Moldova mødes ved floden Prut. Vi fik delt meget mad ud til mange trængende familier. Mødet med ældre, som klagede deres nød, gjorde stærkt indtryk. Flere slås med økonomien. Inflationen har været hård. Pensionen er lille, og livsvigtig medicin er blevet meget dyr i den senere tid. Husene er ikke af en standard som den, vi kender til. Isoleringen er dårlig, hvis der overhovedet er noget. Og det er ikke alle døre og vinduer, der sluttet tæt. Termoglas findes ikke i disse områder. Kan der skaffes brænde, så holder et ”gloende” komfur eller en varm kakkelovn den værste kulde ude. Det blev en lang og begivenhedsfuld dag. Klokken blev 23, inden vi var hjemme på hotellet. 

Til gudstjeneste
Næste formiddag fulgtes vi med Alina og Cristi til gudstjeneste i Vladeni-Hutani, som ligger lidt vest for Botasani. Den menighed har Alina og Cristi været en del af siden Cristis husarrest ophørte i foråret. De har indtil oktober, hvor vi besøgte dem, ikke måttet mødes med medlemmerne fra deres ”egen” kirke, da de er part i retssagen. Efter gudstjenesten, som tog 2 timer og 40 minutter, var der fællesspisning uden for kirken. Her var der pizzaer i lange baner, og ingen behøvede at gå sultne fra kirke.

Tid til bøn - ikke til planer
Klokken 14.00 mødtes vi med Cristi og nogle fra bestyrelsen for Casa Ioana. Da kirken er stærkt engageret i Casas Ioanas ve og vel, deltog også et par stykker fra ældsterådet. Vi havde et godt møde om hvordan fremtiden kunne komme til at forme sig, men der lægges ikke nogen plan før retssagen er færdig. Bestyrelsen udtrykte det sådan: ”tiden nu er til at bede, - ikke til at lægge planer”. Det blev dog klart tilkendegivet, at man fortsat er meget interesseret i et samarbejde fremover. Kirkens og Cristis fokus er nu på nødhjælpsarbejdet i landsbyerne.

Et møde med Gabi
På vej til hotellet i Iasi nåede vi at møde Gabi Moisuc (Stefans søn). Han takkede så hjertelig for den støtte, vi havde ydet de første år, da han var nyuddannet præst og gjorde tjeneste i Dorohoi. Han gav også udtryk for stor glæde og taknemmelighed for støtten til sin far gennem alle årene. Gabi er nu præst i en nystartet menighed, som næsten udelukkende består af unge familier.
Mandag morgen fløj vi hjem over, og under indflyvningen til Billund kunne vi nyde et betagende skue af danske skove klædt i de mest fantastiske efterårsfarver.

Vi har efterfølgende haft et bestyrelsesmøde, hvor vi har drøftet indtrykkene fra turen og de tanker, som mødet med Cristi og alle beboerne i de fattige landsbyer har efterladt i vore sind. Hvad der kommer ud af det, må I høre om en anden gang.

Generatorer til Ukraine og julehjælp
Cristi har forbindelse til en præst i Ukraine, hvis bror kæmper ved fronten mod sydøst. Her har Cristi via præsten leveret nogle generatorer. 
Vi har sendt første portion af økonomisk støtte til julehjælp af sted. Iulia i Hateg, Emeric i Faget og Cristi har alle tre fået til uddeling af mad og brænde. Cristi har desuden fået, så han kan købe to generatorer og sende dem til Ukraine. Behovet for strøm er enormt i store dele af det krigshærgede land. Det er ikke mange dage siden Rasmus Tandholt fra TV2 lavede en reportage om lyden fra det utal af generatorer, der brummer i gaderne i de fleste byer i Ukraine. 

Hvis I har mulighed for yderligere økonomisk støtte, - så kan det stadig nås. Vi sender næste portion af sted i januar.

Stor tak til jer der allerede har bidraget. Vi ved at nøden er stor, og selv om vores indsats kan synes ubetydelig, så er den livsvigtig for flere af dem, der bliver hjulpet. De ”dråber”,  som vi får lov til at formidle, glæder og giver håb i en kold og mørk tid. 

Tak også for fællesskabet i forbønnens tjeneste. Godt at vi må lægge vore venner i Rumænien og hinanden herhjemme i Guds almægtige hænder i bøn om at vi må hvile i hans nåde og fred.