Et varmeanlæg til familien Moisuc

”Overvind det onde med det gode”.

”Overvind det onde med det gode”.

Måske forekommer det underligt at indlede en beretning om installationen af et varmeanlæg i et hus i Rumænien med citatet ”overvind det onde med det gode”; men ikke desto mindre bærer husets historie det vidnesbyrd med sig:

”Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode.” (Romerbrevet 12. 21).

I begyndelsen af 90'erne, umiddelbart efter revolutionen, købte Stefan Moisuc ca. en hektar jord i landsbyen Hudum få kilometer udenfor Botosani i det nordøstlige Rumænien. Her ønskede han at bygge et beboelseshus og en lille stald/lade med plads til fjerkræ og et par grise. Jorden skulle dyrkes, sådan at dens afgrøde kunne give føde til såvel dyrene som hans egen familie.

Det, som så ud til at skulle blive ”et lille paradis” for Stefan og hans kone Lucia og deres 6 børn, blev derimod til modgang og mange prøvelser. Naboerne havde ingen tillid til, at Stefan ville bygge et beboelseshus; de var derimod bange for, at han ville bygge en evangelisk kirke i landsbyen. Det resulterede bl.a. i, at en af naboerne forærede en byggegrund til den rumænske ortodokse kirke, og dermed blev Stefans nærmeste nabo en ortodoks kirke.

Under byggeriet af sit hus blev Stefan frastjålet byggematerialer såsom døre og vinduer, og på et tidspunkt blev der også gjort forsøg på at brænde huset ned.

Stefan søgte at skabe positive kontakter til naboerne og forærede dem bl.a. tøj og sko, som BBS havde forsynet ham med. Efterhånden vandt han deres tillid, og gennem de seneste år er der opstået et rigtig godt naboskab. Dette bekræftes bl.a. af, at da en af Stefan og Lucias sønner blev gift i begyndelsen af september, deltog nogle af naboerne også i festen.

Huset har nu i flere år været familiens ”sommerbolig”. I vinterhalvåret har de boet i deres lille nedslidte lejlighed inde i Botosani, dels fordi det gjorde børnenes skolegang lettere, og dels fordi der ikke var et egentligt varmeanlæg i huset. Dog var det nødvendigt med et dagligt besøg i Hudum, da grisene og fjerkræet skulle fodres, æg samles ind etc.

Siden den yngste af børnene har afsluttet sin skolegang i Botosani for et års tid siden, har det egentlig kun været et manglende varmeanlæg, der hindrede familien i at bruge huset som helårsbolig.

Stefan undersøgte mulighederne for at installere et centralvarmeanlæg, men erfarede at det oversteg hans økonomiske formåen, og han henvendte sig derfor til BBS for at høre om vore muligheder for at hjælpe ham.

I BBS tog vi udfordringen op, og gennem et lille års tid har vi som gaver modtaget, eller fordelagtigt købt, godt og velegnet udstyr, som vi også løbende har bragt derned.

I løbet af sommeren har lokale håndværkere opført en tilbygning til Stefans hus med fornøden plads til fyret, buffertanken og den øvrige teknik.

I slutningen af september kørte vi (min kone, Estrid, og jeg) til Hudum med det nødvendige værktøj og de sidste ting, der har været mulighed for at forberede hjemme i Danmark.

Et par dage senere ankom Jens Erik Rasmussen, Gråsten, Finn Larsen, Børkop, Jørgen Lodahl, Rødekro og Henning Jørgensen, Aabenraa, for at tage fat på selve installationen.

Det blev en uge med meget lange arbejdsdage - men også en uge hvor vi oplevede et godt fællesskab, som vi kan se tilbage på med stor glæde og taknemmelighed.

Stefans kone Lucia og Estrid sørgede for den daglige forplejning.

Jens Erik og Finn tog sig af indretning og opsætning af installationerne i fyrrummet.

Jørgen og Henning klarede arbejdet inde i huset, med opsætning af radiatorer, varmtvandsbeholder, rørføringer etc.

At Stefan Moisuc kan mere end at prædike, beviste han da han med både stor kraft og præcision kløvede 50 – 60 cm. lange brændestykker til brug for opfyring i det nye anlæg.

Torsdag aften blev varmeanlægget sat i drift for første gang og fredag formiddag blev brugt til at færdiggøre de sidste småting, før familien Moisuc selv overtog ”driften” af anlægget.

Selvom dagene blev lange og krævede en stor arbejdsindsats, så blev der dog tid til små besøg. Bl.a fik vi en invitation til at spise på et kristent børnehjem i Botosani. Det blev en god oplevelse. Her fik vi serveret en særdeles velsmagende egnsret, ”mammaliga”, (majsgrød med kød og spejlæg).

For få år siden fik dette børnehjem et godt tilskud til driften fra et lille offset trykkeri. Trykkeriet brødfødte en familie, samtidig med at det gav et overskud der gik til driften af børnehjemmet. BBS fik dette trykkeri foræret af Sædding Efterskole og bragte det videre til Botosani. Nu har teknikken imidlertid overhalet denne form for trykkeri; men selvom en ny generation har overtaget børnehjemmet, så giver de udtryk for glæde og taknemmelighed for den tid, hvor trykkeriet var med til at holde gang i børnehjemmet.

Her på børnehjemmet hilste vi på 18 dejlige og harmoniske børn i alderen fra tre til 19 år. Det indtryk, vi fik, og som vi også rejste hjem med, er, at her er der ikke bare orden i tingene, men den fred og fordragelighed, som stedet åndede af, opmuntrede os og gav en fylde af taknemmelighed til Gud for, at der også findes sådanne trygge hjem i Rumænien.

Jens Erik fik en god og kærlig ven.

Børnehjemmets ”Far og mor” .

Jeg kan ikke afslutte denne beretning uden at sige en varm og hjertelig tak til alle jer, som har gjort det muligt, at BBS har kunnet række en hjælpende hånd til Stefan og hans familie.

Tak til jer der har støttet os med såvel økonomiske midler som dele og udstyr til varmeanlægget. Tak til Jens Erik, Finn, Jørgen og Henning, der har brugt en ferieuge og for egen regning foretaget rejsen og opholdet i Rumænien.

Ikke mindst en tak til vores Himmelske Far, der på alle måder har beskyttet os og ladet os få en god og meningsfyldt oplevelse.

Af BBS