Hej fra Rumænien, mere præcist fra Plopi. Jeg er Eric. Det ved I vist allerede. Jeg ville gerne tale med jer ansigt til ansigt, men nu taler jeg her foran telefonen, og jeg håber, min besked når jer.
Jeg husker, jeg fortalte jer om vores læseklub sidste år, og det er noget, vi holder meget af her. Den hovedbog, vi begyndte på, var Pilgrimsvandringen af John Bunyan. Og – overraskelse! – vi er ikke færdige endnu! Vi ville gerne være færdige i december, men det blev vi ikke. Vi bliver færdige snart, håber jeg.
Vi er glade, fordi der er kommet flere ting til i læseklubben. Vi er begyndt at tage på små ture sammen med børnene. Vi spiser sammen oftere, og vi spiller spil, hvor de små fra landsbyen er meget velkomne til at deltage. Nogle gange tænker jeg, at der er så mange små børn – jeg vidste ikke, der var så mange børnehavebørn i vores landsby. Vi spiser også sammen mange gange, og vi synes, det er sjovt at synge, især sange fra sommerlejren. Vi har ikke instrumenter, for vi kan ikke spille på nogen. Kun jeg kan spille på cajon, og jeg er begyndt at tage timer for at lære at spille trommer. Alle drenge og piger vil også gerne lære at spille på cajon, så vi har det godt sammen.
Vores drøm er at få et. Hvis nogen har lyst til at komme og lære os at spille guitar eller trommer, eller give os nogle trommer, er I meget velkomne. Vi har også brug for materialer til forskellige projekter, for efter vi har læst noget, prøver vi at vise, hvad vi har forstået, gennem kunst. De små børn og unge kan godt lide det. Måske kan vi en dag åbne en kunstudstilling og også spille musik. Og så bliver I inviteret.
Tak, fordi I tænker på os her i Rumænien. Jeg kan godt lide Danmark, og jeg savner Danmark, men jeg tror, jeg kan lide jer og savner jer mere. Så det handler om mennesker.
Gud velsigne jer!
