I Rumæniens nordøstligste hjørne ligger Botosani amt med ca. 412.000 indbyggere. I dette amt finder vi, kun et par kilometer fra grænsen til staten Moldova, landsbyen Negreni. En landsby med ca. 900 indbyggere. I denne landsby findes det største antal af kvæg pr. indbygger i hele Botosani amt; men ingen malkemaskiner.
Den sidste halve snes km. til Negreni er grusvej. Hastigheden må ikke blive for høj, da der hele tiden skal være tid til at undvige de største huller og de dybeste hjulspor. Vejen ender i Negreni.
I et tidligere nyhedsbrev har vi bedt om hjælp til at finde em malkemaskine. Det har vi fået. Med stor hjælp fra gode venner lykkedes det at finde og sammensætte et godt malkeanlæg.
Torsdag den 24. oktober 2013 blev der for første gang nogensinde, malket køer med en malkemaskine i Negreni. Det var et stort øjeblik, såvel for os, som for familien.
”Ceremonien” blev ikke bare overværet af bondemanden og hans familie, men også præsten (Stefan Moisuc), hans kone og datteren Claudia, der var vores tolk, var til stede.
Jens Åge Nielsen, der var min ledsager, instruerer og fortæller glad og gerne om hvordan malkemaskinen betjenes og vedligeholdes. Køerne modtog mekaniseringen med ophøjet ro og værdighed. Ikke en eneste gang blev der løftet et ben til ”forsvar” mod de ”nye angreb”.
For nu at være sikker på, at køernes yvere er tømt for mælk, malker bondemandens kone de sidste dråber ud med hånden.
Og dråberne bliver til en kærkommen gave til Claudia, der elsker at drikke denne nymalkede, fede, lunkne mælk.
Da vi er færdige med malkningen viser bondemandens kone, mor til otte børn og trofast ”malkepige” i utallige år, sine hænder med opsvulmede fingre.
”Jeg er så taknemmelig for, at jeg ikke skal malke mere, mine håndled og fingre gør ondt”, siger hun.
I mit stille sind kunne jeg bare sige, ”tak kære Gud at jeg også fik denne oplevelse og tak for venner der har været med til at gøre dette muligt.”
Af Mads Sjælland