Christas første lejr som frivillig

Christa er 15 år og Iulia og Edis datter. I år var hun med som frivillig på sommerlejren for første gang.

For mig var det en god oplevelse at være med på sommerlejren, hvor jeg i år var leder for første gang. Det lærte mig meget. Jeg hjalp med organiseringen og forberedelsen inden lejren: registrering af børnene, regler for lejren og at finde tøj og fodtøj til nogle af dem. Det opmuntrede mig, at jeg kunne se, at alle børnene ønskede at komme med på lejren. Jeg forstod, at det var Gud, der gav dem det ønske. Det gør det også til et skræmmende ansvar nogle gange!

 

Som frivillig skulle jeg skabe relationer til børnene, de andre frivillig og til Iulia og de andre i staben. Fællesskabet med børnene er det vigtigste for mig. De tidspunkter, hvor der ikke var program, og børnene kom hen og gav mig kram og vi talte om lejren og hvor godt de kunne lide at være med gjorde mig virkelig glad! Det var vigtigt for mig at møde børnene, så de fik tillid til mig, og så vi kunne have det sjovt og lege sammen - samtidig med, at de skulle følge lejrens regler.

 

Fællesskabet med de andre frivillige var også godt. Vi hjalp hinanden og havde det sjovt sammen. Vi udførte vores arbejde, men vi lærte også hinanden bedre at kende.

 

Relationen til Iulia… For mig er det jo både til en mor og til chefen. Det kan være svært at sætte ord på. Det er så vigtigt at have en som hende, så man vokser på forskellige måder og ikke bare bliver på det niveau, man er. Hun er en ægte leder. Nogle gange kan jeg blive helt rørt over det! Jeg fandt ud af, at hun virkelig ved, hvad hun gør. Der er virkelig meget arbejde i det for hende. Men selvfølgelig også tilfredsstillelsen ved at se det folde sig ud.

 

En del af mit arbejde som frivillig var at være ansvarlig for musikken. Det var en stor opgave. Jeg skulle også planlægge vores store samlinger om eftermiddagen og aftenen. Et stort pres -  men jeg nød det. Det var første gang, jeg spillede guitar foran så mange mennesker – så mange børn. Det lykkedes, men det var ikke let. For det er ikke bare at synge, og så er det overstået. Jeg skulle forberede sangene inden lejren og sikre, at alt, vi havde brug for, var til stede – instrumenter, projekter mv.

 

Jeg spillede med et band for første gang: To trommeslagere, en amerikaner, som spillede klaver og sangere. Det var mit job at planlægge musikken hver dag. Men jeg er glad for, at jeg tog del i det, for børnene var kunne virkelig godt lide musikken. Det var også en god oplevelse, fordi jeg lærte meget, og så hvor interesserede børnene var i at lære om Gud og at have det sjovt.

 

Jeg ved, at Gud er en stor gud, og jeg læser i bibelen og er med i en bønnegruppe. Men det er interessant, hvor meget man kan lære hver eneste dag på en lejr, når man er væk fra sit normale liv.

Af Christa Cociuba. Oversættelse: Bruno Langdahl