
På sidste bestyrelsesmøde blev udtrykket ”vadested” brugt i en snak, hvor vi forsøgte at stille skarpt på status for foreningens arbejde.
Hvad har vi været engageret i, hvilke opgaver har vi påtaget os og - dermed - hvor har vi lagt vores kræfter?
Uden at komme hele vejen rundt, så har nogle af hovedopgaverne været transport af nødhjælp, hvor en stor del er blevet fordelt af Emerich Cornel i Faget, økonomisk støtte til Stefan Moisucs utrættelige arbejde som præst i Dorohoi og de små kirker i Alba og udenfor Pomirla i grænse-området ind mod Ukraine.
I de sidste år har vi koncentreret arbejdet omkring Iulias indsats for udsatte børn i Hateg gennem organi-sationen POT og Cristis arbejde på børnehjemmet Casa Ioana og opgaven med nødhjælp i lands-byerne omkring Botosani. Sidst men ikke mindst har vi ydet en indsats med julehjælp bredt sammen med vores kontakter i Rumænien.
Efter, at Emeric og Stefan er gået på pension, og at Casa Ioana siden juli 2024 har været lukket af myndig-hederne på grund af retssagen mod Cristi, har vi ”kun” været engageret i Hateg og indsatsen med julehjælp.
Tankerne om at hjælpe med vandforsyning og andre praktiske opgaver i landsbyerne omkring Botosani sammen med Cristi og støtte til uddannelse af unge ud fra Casa Ioana er sat på ”stand-by”.
Fremtiden for BBS’ arbejde
Derfor spørger vi os selv: Hvordan ser fremtiden ud for BBS’ arbejde?
Vi har nu i lidt over et år ventet på en afgørelse i retssagen mod Cristi. De sidste retsmøder er blevet udsat af flere forskellige grunde. Cristi er mødt op sammen med sin advokat, men enten har anklageren været på ferie, der har manglet et vidne eller andet er kommet i vejen. Måske handler det om, at der ikke er en sag.
Der skal være et nyt møde i retten i uge 42. Vi håber, at det bliver til noget, og at der snarest kan komme en afslutning på sagen.
For at blive klogere på situationen omkring børnehjemmet, har vi i bestyrelsen aftalt et møde med Cristi og en del af bestyrelsen for Casa Ioana. Den 24. - 27. oktober rejser Per, Bruno og jeg til Botosani for at mødes med dem. Vi håber at få af-klaret, hvad de tænker om børne-hjemmets fremtid og nødhjælps-arbejdet i forbindelse hermed, og om vi fremadrettet kan se os selv i et samarbejde.
Oktoberhjælp!
Cristi har genoptaget nødhjælps-arbejdet i de fattige landsbyer. Et arbejde som vi tidligere har deltaget i.
Vi har sat en dag af til en tur ud til nogle af de fattige landbyer for at dele nødhjælp ud. Her vil vi også prøve at blive klogere på fremtiden for et samarbejde fremover.
Vi handler ind til denne nødhjælps-dag sammen med Cristi i Botasani. Hvis du vil støtte dette lille ”efterårs-hjælpetiltag” økonomisk, så brug MobilePay: 48481 og skriv ”Oktoberhjælp”.
Vadestedstanker
Vi er i BBS utrolig taknemmelig for den økonomiske støtte, vi modtager. Vi er også afhængig af jer venner som forbedere. Tak, om I også vil huske os i de kommende dage og uger. Det er der brug for, især her hvor vi befinder os i vadestedet.
Et vadested er et sted mellem to bredder. Man er ikke længere der, hvor man kom fra – men man er heller ikke endnu der, hvor man skal hen.
Da Jacob var ved Jabbok, Israel ved Jordan, og David var på flugt, blev deres vadested til et vendepunkt, hvor usikkerheden overfor at skulle slippe det kendte og gå det nye i møde gjorde dem utrygge. De oplevede dog at Gud mødte dem der. Jacob fik et nyt navn, Israel fik et nyt land og David fik en ny vej.
Vi hviler i, at det også gælder for BBS i det vadested vi står i.
Vi går ikke alene. Gud går med, han fører os frem og han bringer os til den anden bred.
Vi beder om mod til at træde videre og om tro til at vandre i håbet til fremtiden!